Filip Bundgaard inden Brøndby kamp: Vi kan godt udbygge vores gode stime på søndag

Emil Madsen — 21.10.2023 14:24

På søndag gæster 3F Superligaens nuværende førsteplads Brøndby IF, Cepheus Park i Randers og der venter et brag af en søndagskamp imellem to formstærke mandskaber

Søndag kl 18:00 går det igen løs, når Randers FC tager imod Brøndby IF efter den netop overstået landskampspause. Der er lagt op til god bold når to formstærke mandskaber brager sammen! 

Brøndby, som har vundet de seneste 7 ud af 8 kampe i 3F Superligaen, og Randers FC som ikke har tabt de seneste 4 opgør. 

Vi har taget en snak med Filip Bundgaard forud for søndagens opgør, som har følgende at sige om kampen.

- Selvfølgelig var Midtjylland kampen en rigtig god kamp, både min egen præstation, men også holdet. Og den præstation skal vi tage med over i søndagens kamp. 

- Jeg tror på at vi godt kan levere en god præstation, og jeg tror på sejren. 

Derudover sætter Filip et par ord på det at debutere for det danske U21-landshold. 

Se hele interviewet med Filip Bundgaard nederst i artiklen. 

Der er kampstart kl 18:00 og billetter kan købes her: https://billet.randersfc.dk/