Weekendens resultater - Uge 37

19.09.2023 07:36

Fuld plade og 6 Randers FC sejre i weekenden

I weekenden var der massere af fodbold på programmet, da både Randers FC og Randers Freja FC's hold var i aktion mod henholdsvis Vejle Boldklub og FK Viborg. Her blev det til en sejr til alle Randers mandskaber! Du kan læse kampreferater at de forskellige kampe herunder.

U13 - FK Viborg vs Randers Freja FC (2-4)

Søndag var U13 på besøg hos Viborg, hvor det blev til en sejr på 4-2 efter 1-1 ved pausen.

Viborg kom ud til kampen med power og det var tydeligt at de ville møde os i et højt pres. Vi giver dem desværre et lidt unødvendigt frispark på siden, som de efter lidt tøvende clearings spil sparker i mål.

Som halvlegen skrider frem sætter vi os markant på kampen og producerer de chancer der skal til for at scorer de forløsende mål. Særligt centralt har Viborg svært ved at følger med os. På kanterne er vi udfordrende og kommer fint forbi deres pres. Vi kommer på 1-1 på en flot individuel aktion af Joseph Njuguma og i perioden efter skal vi afgøre og lukke kampen.

I 2. halvleg fortsætter vi med at være dominerende og kommer fortjent foran på et mål af Greger Pedersen. Loui Madsen gør det til 3-1, inden Viborg reducerer efter en nedfaldsbold efter en standard, hvor vi er passive i vores clearings spil. Loui Madsen scorer sit andet mål og lukker kampen.

-Alt i at en fin kamp, hvor vi fra 15-30 og igen fra 30-45 min var gode på bolden og i løsninger, herefter blev det lidt ”skolegårds-fodbold”, hvor de jagtede en reducering og vi kiggede på resultatet. De sidste 10 min. blev for ukontrolleret og unødvendigt for hektisk, fortæller cheftræner Thomas Holst. 

U14 - FK Viborg vs Randers Freja FC (1-5)

U14 var søndag ved middagstid i Viborg og jagte en sejr. De endte med at vende 0-1 i pausen til en flot 5-1 sejr.

Første halvleg var en jævnbyrdig affære med chancer i begge ender og mange omstillinger frem og tilbage. Viborg bringer sig foran 1-0 efter ca. 10 minutters spil ved et hurtigt taget indkast midt på banen, hvor de løber igennem i højre side. Halvvejs gennem første halvleg begynder U14 at sætte sig på spillet og overtage kontrollen i kampen. Der bliver produceret fine chancer, men stillingen ved pausen er stadig 1-0 til Viborg.

-Vi spiller egentlig en fin 1.halvleg med bolden, og får specielt i anden halvdel sat gode ting sammen med bolden, og producerer fine chancer. Vi mangler bare den sidste kvalitet og skarphed omkring sidste tredjedel, og lykkedes ikke helt nok med at få høje erobringer. Viborg er dygtige på deres omstillinger, og har en masse fart og fysik oppe foran, som de også straffer os på ved scoringen.

Anden halvleg fortsætter, hvor den første halvleg slap med U14 som presser på efter en udligning. Sander Poulsen stiger flot til vejrs på et hjørnespark, og stanger udligningen ind kort inde i 2.halvleg. Derfra ser U14 sig ikke tilbage. Viktor Juul sætter føringsmålet til 2-1 ind med en flot afslutning efter forarbejde fra Valdemar Skov. Dernæst laver Valdemar Skov to flotte mål efter høje erobringer, og U14 bringer sig på 4-1. I sidste sekund trækker Sofus Bekhøj et straffe, som Sander Poulsen sikkert eksekverer fra pletten til slutresultatet 5-1.

-I 2.halvleg får vi - modsat 1.halvleg - output på vores spil på sidste tredjedel, og laver blandt andet 2 mål efter høje erobringer, som vi savnede lidt i 1.halvleg. Generelt spiller vi i perioder en rigtig god omgang fodbold, og er dominerende med bolden. Det var rigtig stærkt af drengene at vende 0-1 ved pausen til en 5-1 sejr, hvor vores “gamechangers” fra bænken var med til at afgøre kampen, udtaler U14 cheftræner Nikolaj Nystrøm efter kampen.

Kampfakta:

1-1: Sander Poulsen - assist Malthe Neergaard

1-2: Viktor Juul - assist Valdemar Skov

1-3: Valdemar Skov 

1-4: Valdemar Skov - assist Viktor Juul

1-5: Sander Poulsen (straffe)

Startopstilling:

Magne Fisker - Jonas Bak - Oliver Bunton - Malthe Neergaard - August Sørensen - Sofus Bekhøj - Oliver Laursen - Malthe Møller - Jacob Lund - Carl Riis - Valdemar Skov

Gamechangers: Sander Poulsen, Viktor Juul, Vladislav Radchenko

U15 - Randers Freja FC vs Vejle BK (4-3)

U15 vandt hjemme lørdag over Vejle og holder derfor fast i toppen af rækken. Sådan drenge!
Det blev en kamp med mange mål, hvor Randers drengene var foran 3 gange inden de fik scoret sejrsmålet i 5. minuts overtid. Randers satte sig på kampen fra start, hvor man også kom foran efter 5 minutter på et hjørnespark scoret af Gustav Bøgild. Vejle gav bolden op og udlignede på det efterfølgende angreb. Efter et kvarter blev det Vejle som de dominerende på bolden, hvor hjemmeholdet havde sværere ved at få fat i bolden og holde fast i den. Lige inden pausen kunne Albert Ates erobrer bolden højt, give den videre til Hector Lux, som sendte Jakob Poulsen dybt. Han udnyttede muligheden og scorede til pausestillingen 2-1. 
I anden halvleg var Randers det hold med de fleste og største chancer og det lignede 3-1. Det blev dog Vejle som scorede efter et hjørnespark til 2-2. Den stilling holdt ikke længe, for så var det Randers til at score på et hjørnespark igen. Peter Rask sendte igen bolden indover, hvor Lukas Heidemann kom højest af alle og sendte Randers på sejrskurs. Lige inden den ordinære spilletid rendte ud fik Vejle udlignet og det lignede et kryds. Men i det 5. minuts overtid erobrer Lukas Heidemann bolden i tiden og kommer afsted mod baglinjen, hvor han sender kuglen indover. Den bliver dog clearet ud på kanten af feltet, hvor efter Frederik Simonsen sparker til den første gang og sender bolden mod fjerneste hjørne til slutstilingen 4-3.
-Det var en kamp der bølgede frem og tilbage, hvor momentum skiftede imellem de to hold. Stærkt at vi scorer på to hjørnespark, så vi ved at vi også har det som et våben i de kampe, hvor vi vil få det svært ved at producere chancer. Vi skulle have gjort det til 3-1 i vores gode periode i anden halvleg, for det kan blive dyre lærepenge ikke at udnytte sine gode perioder. Denne gang havde vi dog heldet og dygtigheden til at trække det længste strå til sidst mod en stærk modstander", udtaler cheftræner Søren Overgaard.

Kampfakta:

1-0: Gustav Bøgild - assist Peter Rask
1-1: Vejle
2-1: Jakob Poulsen - assist Hector Lux
Pause
2-2: Vejle
3-2: Lukas Heidemann - assist Peter Rask
3-3: Vejle
4-3: Frederik Simonsen
Startopstilling:
Sander Vester - Johannes Mortensen, Gustav Bøgild, Andreas Hvid, Gustav Elmer - Hussein Ejo, Frederik Simonsen, Albert Ates, Peter Rask - Jakob Poulsen, Hector Lux
Udskiftere: Thor Jensen, Arsen Storm, Lukas Heidemann

U17 - Randers Freja FC vs Vejle BK (2-2, 5-4 straffesparkskonkurrence)

U17 spillede i lørdags hjemme imod Vejle Boldklub, som desværre endte med et uafgjort resultat. 
Vi starter kampen med det bedste udtryk, hvor vi både med og uden bolden er konfronterende imod et VB hold som i kampens indledning havde svært ved at stå imod det flotte tryg vi lægger på dem. I netop denne periode sætter vi mange flotte veletablerede angreb sammen, hvor vi desværre ikke får det endelige slutprodukt på. Vi har mange gode genpressekvenser på VB´s banehalvdel, som vi også bliver farlige på. Vi scorer til 1-0 efter 20 minutter, hvor Andreas Riiser laver et godt genpres, tager bolden med ind i feltet og fra en spidsvinkel sparker bolden på tværs - her dukker Julian Vitus op og scorer til 1-0. Efterfølgende producerer vi også chancer til både 2 og 3-0, desværre får vi ikke udbygget føringen inden pausen. 
Vores indledning til 2.halvleg bliver desværre ikke lige så god, som vi havde håbet på. Her sidder VB tættere på os, hvor vi bliver nødsaget til at spille længere, hvilket ikke giver os det samme flow som i første halvleg. Efter 53 minutter spillet udligner VB efter en omstilling. Herefter får vi mere fat i kampen og vores spillere som kommer ind fra bænken, er med til at vende kampbilledet til vores favør igen. Vi har flere gode situationer og optræk. Efter 71 minutter spillet får vi et frispark fra siden tæt på VB´s felt. Her viser Vincent Gaml sit kreative gen og spiller en kort pasning på tværs til Lasse Mandal, som brager den ind bag en chanceløs VB målmand til stillingen 2-1. Desværre for os kan vi ikke holde føringen, da VB får tildelt et straffespark, som de efterfølgende udligner på. I de døende minutter er vi igen tæt på at sikre sejren, da Lasse Mandal rammer stolpen fra et frispark lige uden for feltet. 
Selvom vi er skuffede over at vores gode præstation ikke giver os tre point, kan vi glæde os over at vi vinder straffesparkskonkurrencen, hvor vores keeper Oliver Henriksen viser stor autoritet på stregen og redder to spark, hvilket resulterer i at vi får 2 point med fra denne kamp. 
Kampfakta:
Mål: J.Vitus - L. Mandal
Udskiftninger:
Christian Brund - Emil Cordt 59´
Emil Pisani - Oliver Kahr 64´
Pelle Abildtrup - William Warrer 79´

U19 - Randers Freja FC vs Vejle BK (2-1) 

72' - 0-1 - Frederik Flaskager
87' - 1-1 Christian Andersen (Benjamin Clemmensen)
92' - 2-1 Bastian Andersen (Villads Westh)
Randers FC fulgte op på onsdagens 2 point mod AaB ved at slå Vejle 2-1 på hjemmebane lørdag middag. 1. halvleg var jævnbyrdig, med chancer i begge ende, dog med hjemmeholdet en snært farligere, og Krogh havde blandt andet en fint forsøg, ligesom Laurits Pedersen også havde et par fine forsøg. 
I den anden ende diskede Mathias Simonsen op med en flot redning lige inden pausefløjtet. 
2. halvleg var det hjemmeholdet der overtog mere og mere, og det duftede længe af en scoring. Blandt andet sparkede Gustav Holm på overliggeren. 
Stik mod spil og chancer kom gæsterne foran, da hjemmeholdet ikke fik afværget en lang bold. 
Nede med 1 blev hjemmeholdet dog ved, og Christian Andersen tillod at brænde en direktør, inden han 3 minutter før tid sparkede bolden i mål til 1-1 på et oplæg af Benjamin Clemmensen.
Forløsningen kom inde i dommerens tillægstid, da Villads Westh smed en smuk aflevering ind i hovedet på Bastian, som scorede til 2-1, og så kunne hjemmeholdet fortjent tage alle 3 point. 
Cheftræner Christian Hansen gjorde status ovenpå den sene sejr:
-Lige nu er det sejren og de 3 point der fylder allermest. Igen vinder vi på stort set alle parametre, hvis vi kigger på data, og denne gang heldigvis også på den vigtigste - nemlig måltavlen! 5 point i denne uge er godkendt, og vi ligger stille og roligt på, men der er fortsat mange ting, som vi skal forbedre. Derfor nyder vi sejren henover weekenden, men er også klar til at tage arbejdshandsker på igen på mandag" slutter Hansen.  

 

Tillykke med sejren, drenge!