Weekendens resultater - Uge 35

04.09.2023 13:17

I weekenden var både Randers FC og flere Randers Freja FC hold i aktion. Her blev bl.a. til en sejr for U13, der mødte AGF i et vaskeægte lokalopgør. Du kan læse kampreferater at de forskellige kampe herunder.

U17: FC Nordsjælland - Randers Freja FC

I lørdags var U17 forbi på Farum park for at møde FC Nordsjælland. Vi starter kampen godt, hvor vi kommer ud med det rette udtryk. Vi står godt defensivt og tillader ikke det store - udover et par optræk og en enkel stor chance til FCN. I løbet af halvlegen får vi nogle omstillinger, hvor vi med den sidste skarphed faktisk kan gøre ondt på FCN. Desværre har vi alt for mange situationer offensivt, hvor den sidste skarphed mangler. Efter mange vellykkede defensive aktioner, formår FCN alligevel at komme til en afslutning på kanten af vores felt, hvilket resulterer i en scoring. Lidt ærgerligt da vi har som nævnt mange gode defensive aktioner og ydermere er Oliver Henriksen også meget tæt på at tage den.

Lige inden pausen kommer vi til en stor chance med Andreas Riiser, som opsnuser en fejl fra keeperen efter en dyb bold, der kommer fra et velspillet angreb - her redder deres stopper bolden inden den går i mål. Vi går til pause med agendaen om at vi skal holde kampen i live og at FCN for alt i verden ikke skal score i starten af 2.halvleg, således at vi har en åben fodboldkamp. I 2.halvleg får vi det samme kampbillede som i 1.halvleg. Her får vi en høj erobring, som vi desværre ikke får omsat til en afslutning og præcis 1 minut efter scorer FCN til 2-0 ved en omstilling, hvor de viser en enorm kvalitet og kynisme.

Vi har dog stadig fornemmelsen af at vi sagtens kan være med og forsætter egentlig med at ville gå højere i pres, i håb om at kunne få et større udbytte af nogle af de erobringer vi fik. Dette straffer FCN, hvor de spiller forbi vores pres og udnytter den plads vi afgiver ved at gå højt, hermed scorer de til 3-0. Umiddelbart herefter handler det om "damage cotrol" og få sat prop i. Vi reducerer til 3-1 efter en erobring, hvor Vincent Gaml flot lægger bolden over deres keeper der står på kanten af deres felt. Til absolut aller sidst i kampen fløjter dommeren et straffespark til FCN, hvor Wilhelm Simonsen og en FCN spiller har bolden imellem deres overkroppe, her vurderer han hånd på bolden. FCN scorer sikkert på straffesparket, som desværre resulterer i et 4-1 nederlag. 

Helt overordnet står vi med følelsen af at vi gør mange ting rigtigt og at vores sammenhæng både offensivt og defensivt til tider ser meget fornuftigt ud. Taget i betragtning af at vi har arbejdet med holdet i 7 uger, kan vi allerede se dele af det udtryk som vi håber, kan blive mere vedvarende og mere kontinuerligt. 

Vi skal tilbage på træningsbanen og arbejde videre. Nu har vi 14 dage til næste slag, så denne tid skal bruges produktivt. 

U15: FC Nordsjælland - Randers Freja FC 

U15 var i weekenden en tur i Farum, hvor man formåede at hente 1 point med hjem. Randers Freja FC drengene havde de største chancer i 1. halvleg, men rollerne var byttet rundt den sidste halve time. Cheftræneren for årgangen, Søren Overgaard, har sat følgende ord på præstationen.

- Vi leverer rigtig, rigtig godt i første halvleg. Vi var aggressive, vinder vores dueller og får gevinst ved at komme til både store chancer og mange indlæg. Vi sætter ikke så mange pasninger sammen, men er især farlig i vores højre side med gange gennembrud. Defensivt giver vi dem ved en opspilsfejl en mulighed, som er deres eneste chance i 1. halvleg. Følelsen i pausen var, at vi skulle have været foran med 2-3 mål. Desværre manglede vi den sidste skarphed og det sidste held.

Anden halvleg startede ud med en friløber til Randers, men ellers var det holdet fra Nordsjælland der havde de største chancer.

- Vi havde tydeligt brugte mange kræfter i første halvleg, så vi kunne ikke opretholde samme intensitet i anden halvleg. Vi kommer til at spille uden variation i vores opspil, og kommer i for lange perioder til ikke at have bolden. Vi får heller ikke samme antal erobringer. Den ene vi får højt giver en kæmpe mulighed, men ligesom med de andre situationer i kampen, så manglede den sidste skarphed. Sander i målet samt forsvarsvaret får reddet og blokeret et par gode muligheder imod os, så vi kunne ligeså vel have lukket et mål eller to ind i den sidste halve time. 

Startopstilling:

Sander Vester

Johannes Mortensen - Andreas Hvid - Felix Sommer - Gustav Elmer

Jakob Poulsen - Albert Ates - Frederik Simonsen - Hussein Ejo

Hector Lux - Henry Soares

Udskiftere: Lukas Heidemann - Niklas Kellberg - Peter Rask

 

U14 - IF Lyseng - Randers Freja FC 

Randers Freja FC U14 var søndag formiddag en tur i Lyseng for at jagte sæsonens første 3 point.  

Første halvleg var en jævnbyrdig og lidt hektisk affære med få chancer i begge ender på et svært græsunderlag. Efter pausen får RFC U14 dog det spilmæssige overtag, og får lagt et godt tryk mod Lyseng-målet. 

“Vi havde en plan om at spille lidt mere direkte i kampens indledning for både at tilpasse os lidt sværere baneforhold og for at trykke et fysisk Lyseng hold udtaler U14 cheftræner Nikolaj Nystrøm. 

“Vi får dog ikke fastholdt bolden godt nok på deres banehalvdel, og første halvleg bliver for hektisk og urolig, hvilket ikke var til vores fordel.  

I pausen får vi justeret nogle få ting, og taler om at være lidt mere modige på bolden og forsøge at tage kontrollen på en hektisk kamp. Det lykkedes vi egentlig fint med, og er mere dominerende og i kontrol i 2.halvleg”. 

Det resulterer i fine spillemæssige momenter og chancer, men stillingen er til trods stadig 0-0 med et kvarter igen. Derefter stiger Sander Poulsen til vejrs på en god frisparksserv fra Malthe Neergaard, og må se sit hovedstød ramme overliggeren, mens Sofus Bekhøj er først over returen, og får prikket bolden ind til 1-0 til RFC. 

U14 er derefter i fin kontrol, og får fejlagtigt annulleret en scoring til 2-0 med få minutter igen. RFC U14 holder føringen i slutfasen, og tager 3 point med hjem til Randers.

Målscorer: Sofus Bekhøj

Startopstilling: Magne Fisker

August Sørensen - Anton Svendsen - Malthe Neergaard - Sofus Bekhøj

Viktor Juul - Valdemar Skov - Malthe Møller - Jacob Lund

Oliver Laursen - Vladislav Radchenko

Gamechangers: Jonas Bak - Sander Poulsen - Carl Riis

 

U13: AGF - Randers Freja FC 

U13 spillede i weekenden ude mod naboerne fra AGF. Det blev en sejr på 3-2(1-1).

AGF kom foran midt i 1. halvleg, kort efter reducerede Tobias Sejersen (ass. Joseph Njuguma). Efter pausen fik Randers overtaget og producerede flere chancer og situationer hvor det sidste lige manglede.

Målmanden fra AGF havde flere fine redninger og var massivt beskæftiget. Joseph Njuguma scorer fortjent til 2-1 efter flot forarbejde af Lucca Leal Soares. Det lykkes AGF at scorer til 2-2, hvor vi står lidt passivt og glemmer at gøre tingene færdigt i vores forsvarsspil.

Helt fortjent over kampen som helhed, vinder Randers på en endnu en scoring af Tobias Sejersen.

En fin kollektiv sejr hvor Randers var i fin kontrol med kampen, som kampen skred frem, bygget op af en solid defensiv, som ikke gav mange chancer væk til AGF.