Pokalgyser på Østerbro Stadion: Sen udligning fra B.93 i forlænget spilletid sender os i straffesparkskonkurrence

Emil Madsen — 28.09.2023 09:21

Det var en intens og nervepirrende aften på Østerbro Stadion, da Randers FC var på besøg onsdag aften hos B.93. Efter en flyvende start af B.93, som er foran 3-1 ved halvleg, får Randers FC kæmpet sig tilbage i opgøret og kommer foran i løbet af 2. halvleg. B.93 udligner sent og kampen fortsætter i forlænget spilletid. Det bliver til et mål fra hvert hold og det hele skulle nu afgøres i straffesparkskonkurrence. Oskar Snorre holder nerverne i ro og piller et afgørende straffespark, mens alle de sparkende spillere fra Randers FC er på pletten og vi vinder hermed 3-5 i straffespark.

B.93 kombinerer på kanten af feltet efter kun ét minut, hvorefter holdets nummer 10 Jeppe Erenbjerg tager chancen og med et præcist og hårdt skud fra kanten af feltet brager han den op i nettaget bag en chanceløs Oskar Snorre. Filip Bundgaard kommer frem til et fint skud på kanten af feltet et par minutter efter, men skuddet bliver blokeret af en forsvarsspiller. De første ti minutter er rundet og det er Randers FC som sidder på bolden, uden de helt store chancer i åbent spil endnu. Randers FC viser gode takter og Ernest Agyiri kommer lynhurtigt igennem på højrefløjen og sender et indlæg over bagerst i feltet til Kamara, som dog bliver clearet inden bolden når helt derover. Så kom der endelig hul på bylden, og det skulle blive Ernest Agyiri som udligner til 1-1 på en flot scoring hvor han efter et indlæg fra Mikkel Kallesøe, piller bolden ned med brystet og sender den over i det lange målhjørne. Randers sidder fortsat tungt på spillet her på Østerbro Stadion. William Kaastrup tager et godt raid ind fra venstre fløjen, men han bliver blokeret på kanten af feltet. B.93 prøver at kombinere lidt, men Randers FC stopper opspillet tidligt, og bolden er igen tilbage på Randers FC’s fødder. Hugo stanger den på overliggeren efter et ellers flot eksekveret hjørnespark af Ernest Agyiri. Stillingen ved halvleg ender desværre med at være 1-3 til B.93, efter de får scoret to gange kort inden pausen på først et langskud fra hjemmeholdets Jeppe Erenbjerg, der nu har scoret 2 mål i kampen, samt en scoring fra Antonio Bustamante. 

Der skulle nye kræfter på banen og fra 2. halvlegs start kommer Mikkel M. Pedersen ind til fordel for Mads Enggård. Kun ét enkelt minut er spillet i 2. halvleg og Lasso Coulibaly viser tegn på sin hurtighed med et par lynhurtige driblinger og kommer gennem på højrekanten, men den mangler lige det sidste. Vi er kommet flyvende fra start i 2. halvleg og allerede i det 47. minut brager Alhaji Kamara den sikker ind i netmaskerne efter et veludført indlæg fra William Kaastrup. Få minutter efter får Randers FC straffespark, og det er Filip Bundgaard, som står klar ved pletten. Han eksekverer straffesparket som det skal gøres og der er nu balance i regnskabet. I 63. minut foretager Randers FC en tredobbelt udskiftning. Ind kom Stephen Odey, Simen Bolkan Nordli og Oliver Olsen. De tre spillere der går ud er Mikkel Kallesøe, Ernest Agyiri og Alhaji Kamara. Nu skal der ske noget hos Randers FC og man lægger ud med en stor chance igennem på venstrekanten, som desværre bliver stoppet lige i sidste øjeblik. Stephen Odey bliver spillet helt blank i feltet efter 69 minutter, men han sender bolden lige akkurat et stykke over mål. Kampen bølger lidt frem og tilbage hvor Randers FC er mest på bolden og skaber et par fine chancer. Efter 81 minutter spillet kommer Björn Kopplin ind og han erstatter William Kaastrup. Lasso Coulibaly kommer alene gennem højre side efter en lang bold, men kunne ikke finde en fri mand i boksen, god chance efter 90. minutter spillet. Filip Bundgaard får afsluttet godt udenfor feltet, men den bliver reddet. Kampen ender 3-3 i ordinær spilletid og vi skal videre i forlænget

Fra start af forlænget spilletid er der brug for nye kræfter på banen. Ud går Filip Bundgaard og ind kommer Mustapha Ubandoma. Efter 10 minutters spil i forlænget spilletid brager Simen Nordli den ind til stillingen 3-4. Lasso med en god chance på kanten af feltet, han sender en følt bold afsted mod fjerneste hjørne, men den går kort forbi mål. Lasso Coulibaly har været involveret i utrolig meget til aften. 1. halvleg af forlænget spilletid er overstået og Randers FC er foran 3-4. Der er en del stilstand i 2. halvleg af forlænget spilletid. En aflevering på tværs af banen finder en helt fri Sebastian Kroner inde i feltet, som sender den ind bag Oskar Snorre til stillingen 4-4. En B.93 spiller stikker alene igennem med få sekunder igen, men Oskar Snorre fremtryller en fantastisk redning alene mod angriberen. Det ender 4-4 efter forlænget spilletid og kampen skal nu afgøres i straffesparkskonkurrencen. 

Efter en dramatisk straffekonkurrence hvor Oskar Snorre piller straffespark nr. 3 fra B.93 afgører Randers FC straffesparkskonkurrencen med det endegyldige resultat 3-5. 

Husk, at vi allerede spiller hjemmekamp igen på søndag den 1. oktober kl. 14.00 mod formstærke Silkeborg IF. Køb billetter til kampen her: https://billet.randersfc.dk

Kampfakta:

Randers FC – B.93

1. minut 1-0 Jeppe Erenbjerg
20. minut 1-1 Ernest Agyiri (Kallesøe)
42. minut 2-1 Jeppe Erenbjerg
45. minut 3-1 Antonio Bustamante
47. minut 3-2 Alhaji Kamara(Kaastrup)
52. minut 3-3 Filip Bundgaard(straffe)
100. minut 3-4 Simen Bolkan Nordli(Stephen Odey)
117. minut 4-4 Sebastian Kroner

Straffekonkurrence

1. RFC sparker - Mads Albæk scorer til stillingen 0-1 
1. B.93 sparker - Mikkel Mouritz udligner til 1-1
2. RFC sparker - Simen Bolkan Nordli scorer til 1-2
2. B.93 sparker - Andreas Heimer scorer udligner til 2-2
3. RFC sparker - Mikkel M. Pedersen scorer til 2-3
3. B.93 sparker - Oskar Snorre redder sparket fra Jonathan Mathys, stillingen er fortsat 2-3
4. RFC sparker - Wessel Dammers scorer til 2-4
4. B.93 sparker - Jeppe Erebjerg reducerer til 3-4
5. RFC sparker - Björn Kopplin scorer og afgører til stillingen 3-5 

Gule kort: Alhaji Kamara, Niels Morberg, Daniel Thøgersen, Abdullah Iqbal, Sebastian Kroner, Emil Christensen, Oliver Olsen

Tilskuere: 1732

Startopstillingen mod B.93

Oskar Snorre, William Kaastrup(Björn Kopplin), Wessel Dammers, Hugo Andersson, Mikkel Kallesøe(63. Oliver Olsen) – Lasso Coulibaly, Mads Albæk, Mads Enggård(45. Mikkel M. Pedersen), Ernest Agyiri(63. Simen Bolkan Nordli) – Filip Bundgaard(90. Mustapha Ubandoma), Alhaji Kamara(63. Stephen Odey)

Bænken: Patrik Carlgren, Jeppe Kudsk, Björn Kopplin, Oliver Olsen, Laurtis Raun Pedersen, Mikkel M. Pedersen, Simen Bolkan Nordli, Mustapha Ubandoma, Stephen Odey