Truppen til hjemmekampen mod Viborg FF

Martin Albrechtsen — 25.08.2023 08:03

Alhaji Kamara er med i truppen til aftenens kamp mod Viborg FF, hvilket er første gang i denne sæson, at vores bomstærke angriber er med i truppen

Der blæser nye vinde over Cepheus Park Randers. I aften præsenterer Randers FC således ny fanzone, ny maskot, ny slagsang og forhåbentlig også en ny sejr, som vil være sæsonens første for vores kronjyske hold.

Aftenens modstander hedder Viborg FF hjemme på Cepheus Park Randers med kampstart kl. 18.30. Så der er med andre ord dømt lokalopgør i aften, hvor vi også løfter sløret for en ny og opgraderet fanzone, hvor der vil være DJ, der spiller op til fredagsbar, beer-pong, ny bar der tilbyder shots og shaker til skarpe priser og meget mere. Fanzonen åbner kl. 16.00 fredag ved indgang B.

Rasmus Bertelsen og trænerteamet kan glæde sig over at have Alhaji Kamara med i truppen igen for første gang i denne sæson, efter han har siddet ude med en skade. Alexander Nybo er også tilbage i truppen efter at have været ukampdygtig senest ude mod Lyngby Boldklub.

Til gengæld må vi stadig se bort fra de skadede spillere Frederik Lauenborg, Mikkel Kallesøe samt Oskar Snorre.

Truppen mod Viborg FF:
Patrik Carlgren
Jeppe Kudsk
Daniel Høegh
Wessel Dammers
Hugo Andersson
John Björkengren
Mads Enggård
Simen Bolkan Nordli
Filip Bundgaard
Edgar Babayan
Mikkel M. Pedersen
Björn Kopplin
Mads Albæk
Tobias Klysner
William Kaastrup
Ernest Agyiri
Alexander Nybo
Oliver Olsen
Marvin Egho
Stephen Odey
Alhaji Kamara

Der er kampstart mod Viborg FF kl. 18.30 på Cepheus Park Randers.

Drengene har brug for al den støtte, som de kan få!

Køb billet til kampen her: https://billet.randersfc.dk

Kan du ikke komme på stadion, kan kampen ses direkte på TV3 Sport og Viaplay med optakt fra kl. 18.00.

Alternativt kan du lytte til kampen via DR P4 eller Radio Alfa samt følge den via amtsavisen.dk's liveblog.

OBS: Fanzonen vil fremadrettet være indhegnet, således at man skal bruge sin kampbillet til at blive scannet ind i fanzonen, hvor festlighederne starter!

Desuden er det fysiske billetbodssalg, som hidtil har været ved indgang B, flyttet til indgang C. Men du kan også købe din billet online via linket her - https://billet.randersfc.dk