Bustur til Parken: Skal du med?!

Kristian Fredslund — 27.07.2023 11:13

Randers FC arrangerer bustur til udekampen i Parken lørdag den 5. august mod F.C. København.

I Randers FC er vi tit blevet opfordret til at lave busture til udekampene i 3F Superligaen, og nu gør vi et forsøg. Derfor kan du nu komme med en bus til de næste udekampe.

Vi starter med udekampen lørdag den 5. august i Parken mod de forsvarende mestre fra F.C. København. Der er afgang fra Cepheus Park Randers kl. 10.00 og forventet hjemkomst er omkring kl. 22.30. Prisen er 399 kroner inklusive billet til kampen.

Billetten kan købes her

Forventet tidsplan:
10.00 Afgang fra Randers
15.00 Ankomst Parken
16.00 Kampstart
Afgang fra Parken umiddelbart efter kampen
22.30 Forventet hjemkomst

Priser og tilmelding:
399,- inkl. billet i udebaneafsnittet

Tilmeldingsfrist:
Onsdag den 2. august kl. 20.00 (turen kræver minimum 40 deltagere for at blive gennemført)

Ordensregler:
Der skal være plads til alle, og busturene skal ikke være en festtur for unge. Derfor vil der være et ordensreglement på turen, som bedes læses inden du køber billet. Der vil ligeledes være en Randers FC-busansvarlig med på turen.

Ordensreglement for udebaneture med Randers FC

For at sikre alle deltagere en god oplevelse på Randers FC’s udebaneture gælder følgende ordensregler: • Alt hvad der er forbudt ifølge almindelig dansk lovgivning er naturligvis også forbudt på udebaneture. • Euforiserende stoffer af enhver art er strengt forbudt at være i besiddelse af eller indtage på vores udebaneture. Ligeledes tolereres vold, blufærdighedskrænkelse, truende adfærd eller verbale trusler overfor medfans, guider eller modstanderholdets fans på ingen måde. • Det er ikke tilladt at medbringe soundboks eller afspille musik til gene for øvrige passagerer. • Forefindes der sikkerhedssele i bussen skal denne bruges. Ellers er det for egen regning. • Det er ikke tilladt at slå på ruderne eller inventaret. Hærværk i bussen af enhver art er ligeledes helt aldeles uacceptabelt og såfremt Randers FC holdes økonomisk ansvarlig for ødelæggelserne vil den pågældende blive pålagt det fulde erstatningskrav. Stickers og graffiti anses også som værende hærværk. • Som følge af dansk lovgivning er alle Randers FC´s busser røgfrie – der må heller ikke ryges på toiletterne. • Pauser varierer fra tur til tur, og det er den busansvarlig samt buschaufføren som fastsætter disse. • Egne drikkevarer må ikke nydes i bussen. Disse bliver konfiskeret og vil først blive udleveret ved turens afslutning • Der sælges ikke øl og spiritus til personer under 16 år. Er rejselederen i tvivl om din alder, vil du blive bedt om at vise ID. • Synligt berusede personer, som kan være til gene for andre deltagere, risikerer at blive nægtet køb af øl/spiritus i bussen eller i værste fald at blive sat af bussen. • ALLE er medansvarlige for at holde orden i bussen, så ryd op efter dig selv og din sidemand – dvs. brug affaldsposerne – der er jo en grund til at de er der! Og aflever venligst de tomme flasker/dåser forrest i bussen • Hvis din adfærd medfører behov for ekstra rengøring af bussen, vil du blive faktureret den faktiske udgift. Du bedes sætte dig grundigt ind i reglerne inden tilmelding. • Går man glip af en kamp eller får man ikke den transport man har betalt for, som følge af overtrædelser af ordensreglementet, så er det på ingen måde muligt at få refunderet pengene for turen. • Rejselederen har det sidste ord på turene.