Opdateret: Nu bliver der åbnet op for de allersidste pladser til aftenens jubilæumskamp!

14.05.2023 18:54

Vi nærmer os udsolgt. Derfor har vi nu åbnet op for den nedre del af Verdo-tribunen (Verdo 7).

Der er lagt op til et brag af en jubilæumsfest, når Randers FC mandag aften kl. 19.00 møder Viborg FF i Mesterskabsspillet hjemme på Cepheus Park Randers.

I anledning af Randers FC’s 20 års jubilæum er billetprisen kun 20 kroner ligesom at alt i boderne koster 20 kroner (på nær menuer). Randers FC Shoppen har desuden 20% på alt undtagen spillertøj.

Det er de allersidste billetter, der nu er sat til salg til den nedre del af Verdo-tribunen (på stadionoversigten Verdo 7).

Det er med adgang fra Indgang A, og der vil være opstillet en pølsevogn tæt ved pladserne, da der er et godt stykke vej til de øvrige boder på stadion.

Køb din billet på https://billet.randersfc.dk

Når Verdo 7 er udsolgt, har vi ikke flere billetter at sælge. 
Du kan kontakte Randers FC på [email protected] ved spørgsmål.