Fantastisk TIFO-værksted på stadion

09.04.2023 09:34

Fantastisk TIFO-værksted på stadion

Onsdag var der gang i den nordlige tribune på Cepheus Park Randers, da omkring 100 børn og barnlige sjæle udfoldede deres talenter inden for tifo-maleri. Et arrangement Randers FC afholdt i samarbejde med mandagens kampsponsor Pedersen & Nielsen Automobilforretning.

Det var nogle rigtigt hyggelige timer med solskin, højt humør og lækker frokost fra McDonalds. Det er i hvert fald ikke sidste gang, at vi laver et sådan arrangement.

Nu glæder vi os til at se alle flagene/tifoerne i brug på mandag kl. 16.00, når F.C. København kommer på besøg.


Har du ikke billet, kan du købe på https://billet.randersfc.dk