Status på landsholdspausen

Nicolaj Andersen — 27.03.2023 12:44

Flere Randers FC-spillere har været i aktion i landsholdspausen.

Randers FC har i landsholdspausen haft fire spillere med på deres respektive landshold. Det drejer sig om de to a-landsholdspillere Alhaji Kamara og Edgar Babayan, samt vores to u-landsholdsspillere Mads Enggård og Filip Bundgaard.

Alhaji Kamara har med Sierra Leone mødt Sao Tome & Principe i en 2-0-sejr der blev afviklet i Agadir, Marokko. Alhaji Kamara spillede 66 minutter, inden han blev udskiftet.

Edgar Babayan måtte i denne omgang nøjes med at sidde på bænken for det armenske landshold, der mødte Tyrkiet og tabte 2-1.

Mads Enggård og Filip Bundgaard fik begge spilletid, da det danske U19-landshold slog Ukraine 2-1 i U19 EM-kvalifikationen. Mads Enggård spillede hele kampen og fik et gult kort efter 35 minutters spil. Filip Bundgaard blev efter 64 minutter skiftet ind og spillede kampen til ende.

Mads og Filip får begge chancen for at udbygge Danmarks gode stime i U19 EM-kvalifikationen. Danmarks møder Luxembourg tirsdag aften kl. 18.00.

Kom og se de fire spillere i aktion når vi igen i år deltager i 3F Superligaens Mesterskabsspil. Køb din billet eller sæsonkort her: https://billet.randersfc.dk 

 

Alhaji Kamara er personligt sponsoreret af Planner4You

Edgar Babayan er personligt sponsoreret af Sparekassen Kronjylland

Mads Enggård er personligt sponsoreret af Scanditek

Filip Bundgaard er personligt sponsoreret af Uni-Technology