Filip Bundgaard og Mads Enggård tørner ud for u19-herrelandsholdet.
Nicolaj Andersen — 23.03.2023 09:00
Randers FC kunne onsdag aften se to af deres spillere på det danske u19-herrelandshold.
Onsdag aften mødte det danske u19-herrelandshold Spanien i en u19 EM-kvalifikationskamp. En målløs kamp gav begge hold et point i kvalifikationsgruppe 3. Det danske u19-herrelandshold er repræsenteret af to Randers FC-spillere i form af Filip Bundgaard og Mads Enggård.
Ikke nok med at de to spillere er udtaget til truppen, så er de to spillere også at finde i startopstillingen fra gårsdagens kamp. Mads Enggård fik fuld tid imens Filip Bundgaard blev skiftet ud med OB’s Charly Nouck Hornemann, i det sidste spilleminut.
Med en uafgjort i kvalifikationens første kamp, bringer det Danmark på en delt andenplads i gruppen. En gruppe der udover Spanien og Danmark, indeholder Luxembourg og Ukraine.
Mads, Filip og resten af det danske u19-herrelandshold, møder Ukraine lørdag Den 25. marts kl. 16.00 og Luxembourg tirsdag Den 28. marts kl. 18.00.
Mads Enggård er personligt sponsoreret af Scanditek.
Filip Bundgaard er personligt sponsoreret af Uni-Technology.