To Randers FC-spillere skal på landsholdstjeneste

Nicolaj Andersen — 15.03.2023 14:20

Alhaji Kamara og Edgar Babayan er begge blevet udtaget til deres respektive landshold.

Randers FC kan skippe to A-landsholdsspillere afsted i landsholdspausen. Det drejer sig om Edgar Babayan fra Armenien og Alhaji Kamara fra Sierra Leone.

Det er ikke første gang, at de to spillere har spillet kampe for deres repræsentative landshold. Edgar Babayan har spillet 16 kampe for det armenske landshold og skal til Yerevan i Armenien, hvor det armenske A-landshold den 25. marts tørner sammen mod Tyrkiet i en EM-kvalifikationskamp. Det armenske landshold møder også Cypern den 28. marts i en venskabskamp.

 

Med 5 mål på 12 kampe for Sierra Leones A-landshold er Alhaji Kamara igen blevet udtaget til de to kommende kampe i Africa Cup of Nations-kvalifikationen. Sierra Leone møder Sao Tome & Principe den 22. marts og VM-semifinalisterne fra Marokko den 26. marts.

 

Vi ønsker Edgar og Alhaji stort tillykke med udtagelsen, og vi ser frem til at følge dem i landskampspausen.

 

Edgar Babayan er personligt sponsoreret af Sparekassen Kronjylland

Alhaji Kamara er personligt sponsoreret af Planner4You