Carlgren kåret til efterårets Randers FC-spiller

Martin Albrechtsen — 20.12.2022 12:52

Fansene har talt og har kåret Patrik Carlgren til efterårets Randers FC-spiller

I den forgangne uge har Randers FC-fansene kunne stemme på efterårets spiller i klubben. Der kunne stemmes på de fem Randers FC-spillere, som havde fået flest stemmer via kampens spiller afstemningerne i efteråret. 

Stemmerne er blevet talt op, og med 54,26% af stemmerne er vores svenske målmand blevet kåret til efterårets Randers FC-spiller. Stort tillykke, Patrik!

Stemmerne fordelte sig således:
1. Patrik Carlgren (54,26%)
2. Filip Bundgaard (20,81%)
3. Lasse Berg Johnsen (20,13%)
4. Marvin Egho (3,41%)
5. Tosin Kehinde (1,36%)

Patrik Carlgren har flest redninger i 3F Superligaen med 78 i 16 kampe og med en redningsprocent på 76,5%, som er næstbedst i ligaen. Han har også flest redninger fra afslutninger i feltet med 50 stk. Har 5 clean sheets, kun overgået af FC Nordsjællands Andreas Hansen med 6 stk. 

Der skal også lyde et stort tillykke til Charlotte Frithiofsson, som er blevet udtrukket som vinder af afstemningen, hvorfor hun har vundet Football Manager 23. Vi har sendt en e-mail afsted til dig med nærmere info.

Randers FC takker alle som deltog i afstemningen. 

I videoen herunder kan du se et udpluk af Carlgrens redninger.

Patrik Carlgren er sponsoreret af Scanditek IT Solutions
Lasse Berg Johnsen er sponsoreret af Bilbutikken
Tosin Kehinde er sponsoreret af E-Plaza
Filip Bundgaard er sponsoreret af Uni-Technology
Marvin Egho er sponsoreret af MiTech