Lars Rønbøg, Getty Images

Klysner efter 100 kampe for Randers FC: Det er virkelig stort

Martin Albrechtsen — 12.11.2022 12:41

I dag blev Tobias Klysner hyldet for sine 100 kampe for Randers FC. Sportsdirektør Søren Pedersen kiggede forbi omklædningsrummet efter dagens træning for at lykønske og holde tale for lokale Klysner.

- Jeg havde ikke regnet med at skulle have 100 kampe for Randers FC i en alder af 21 år. Det var jo det, man sad og drømte om, dengang man var bolddreng for Ralf Pedersen og co. Så det er selvfølgelig virkelig stort, fortæller Tobias Klysner.

I dag blev Tobias Klysner hyldet for sine 100 kampe for Randers FC. Sportsdirektør Søren Pedersen kiggede forbi omklædningsrummet efter dagens træning for at lykønske og holde tale for lokale Klysner.

- Traditionen tro skal man fejres og hyldes, når man har spillet 100 kampe for Randers FC. Det har Tobias Klysner nået nu i en alder af 21 år. Det er sgu imponerende. En klubmand som har været i Randers i hele karrieren, og som allerede har spillet 100 kampe. Det er flot. Du rører alle fansene. Du rører alle os i klubben. Du er en fantastisk spiller at have i klubben. Jeg håber, vi kan have dig i rigtig mange år fremad og nyde dine kvaliteter både som person, men også som spiller, lød det bl.a. i Søren Pedersens tale i omklædningsrummet.

Kom at se Klysner og Randers FC spille årets sidste kamp, når vi i morgen aften spiller mod FC Midtjylland kl. 20.00 hjemme på Cepheus Park Randers.

Køb billet til kampen her: https://billet.randersfc.dk