Nu er det de studerendes tur: Randers FC afholder de studerendes dag mod FCK på lørdag

Mikkel Ringgaard Jensen — 26.10.2022 07:46

Når de danske mestre fra FC København kigger forbi Randers, så er det med de studerende i fokus. Vi sørger for bød Beer Pong, billig fodbold og efterfest.

Så er det ved at være tid til ”De Studerendes dag”, når det lørdag går løs hjemme på Cepheus Park imod FCK kl. 16:00.  

Fanzonen er flyttet ind under tribunen til et brag af en fest fra 14-16 inden kampen.  

Der vil være Beer Pong turnering og DJ, som er klar til at sætte gang i løjerne!  

Tilmelding til Beer Pong skal foregå via mail til [email protected], og skal indeholde navn på deltagere, studiested og tlf. nr. - Vi dyster 2 mod 2 i turneringen.  

Programmet for dagen ser således ud:  

Kl. 14.00 – 16.00: Fest i fanzonen med aktiviteter og musik 
Kl. 14.00 - 15.00: DJ i fanzonen spiller op til fest!  
Kl. 14.30: Beer Pong turnering starter 
Kl. 16.00: Kampstart 
Kl. 23.00: Efterfest på Rustik & Flamingo 

Der vil være fede præmier på dagen, til dem som er skarpest i konkurrencerne, samt det studiested med flest tilmeldinger!  

HUSK at gemme din udprintede billet til kampen. Den kan nemlig byttes til gratis entré samt en RTD hos Rustik & Flamingo senere på aftenen - det vil man da ikke gå glip af!  

TILMELDING: 

Hvert studiested har fået en unik kode, som de skal benytte for at sikre en billet til kampen for KUN 30,-. Så smut ind på vores billetside og benyt koden. Vi glæder os til at se jer på lørdag. https://billet.randersfc.dk