Info om Prof for en dag

18.10.2022 09:52

Her er lidt praktisk info om "Prof for en dag", der finder sted tirsdag og onsdag i denne uge

De næste to dage afholder vi Prof for en Dag for omkring 350 fodboldglade børn og unge. De unge mennesker skal træne sammen med klubbens elite-trænere og have en træningssession samt en hyggelig time sammen med Randers FC's Superligaspillere. 

Den første dag, tirsdag d. 18. oktober, byder vi velkommen til ca. 170 drenge fordelt på årgangene 2009-2013. Onsdag d. 19. oktober kommer ca. 105 drenge fra årgangene 2014-2016, samt 75 seje piger fra årgangene 2009 til 2015.  

Dagenes program ser ud som følgende:  
09:30 – Ankomst og check-in 
10.00 – Første træningssession med elite-trænere
11:45 - Frokost 
12:45 – Anden træningssession sammen med Randers FC's Superligaspillere  
14.00 - Hygge, billeder og autografskrivning med Randers FC's Superligaspillere
14.30 - Tak for i dag 

Træningen efter frokosten vil Randers FC's superligaspillere stå for, hvor de vil byde op til lidt fodboldøvelser, som de kender fra deres dagligdag, eller kamp - det bliver super fedt. 

Dagen sluttes af med hygge sammen med spillerne fra A-truppen, hvor der fra kl. 14.00 til kl. 14.30 vil være mulighed for at tage billeder og få autografer med spillerne. Vi vil i løbet af dagen lave opslag via vores story på Instagram, hvor I kan følge med.

Er man interesseret i selv at få en masse billeder til albummet, så er man velkommen til at komme i den sidste halve time for at tage billeder af sit barn med spillerne.