Billetsalget til kampen mod Brøndby er genåbnet

Mikkel Ringgaard Jensen — 05.10.2022 08:06

I går måtte vi desværre midlertidig lukke for vores billetsalg på baggrund af Fodboldens Disciplinærinstans udmelding om Brøndbyfans. Heldigvis kan du nu igen sikre dig billetter til kampen.

Vi er glade for, at man igen kan købe billetter til den kommende hjemmekamp mod Brøndby IF søndag den 9. oktober. Vi er dog nødt til at følge de retningslinjer, som Diciplinærinstansen har opstillet for os, og derfor er det ikke alle, som har mulighed for at købe billet til kampen.  

Det har blandt andet betydet, at der ikke må sælges billetter til udebaneafsnittet, da der ikke må være udebanefans til kampen. 

Hvis man tidligere har oprettet en billetprofil og købt billetter til en Randers FC-hjemmekamp, så har man nu igen mulighed for at sikre sig billetter til søndagens opgør på Cepheus Park i Randers. Det gælder for billetter købt på alle sektioner på nær udebaneafsnittet. Dette gør vi for at forsøge at imødekomme kravet om ikke at lukke Brøndby-fans ind på stadion. Har man ikke tidligere købt billetter denne vej igennem, kan vi desværre ikke muliggøre køb af billetter til kampen – igen for at sikre at vi kan leve op til Diciplinærinstansens afgørelse.  

Vi gør desuden opmærksom på, at hvis man udviser synligt tilhørsforhold til Brøndby under kampen, vil man blive eskorteret ud fra stadion. 

Opfylder man de to ovenstående kriterier, kan man købe billetter til kampen mod Brøndby via linket her: https://billet.randersfc.dk