Bertelsen om 8 home-grown spillere i aktion: Voldsomt stort tal

Martin Albrechtsen — 18.10.2022 09:52

Rasmus Bertelsen roser holdets moral og talentarbejdet i Randers FC efter mandagens topkamp i Silkeborg, hvor hele 8 home-grown spillere var i aktion for kronjyderne

- Vi er oppe på 8 home-grown spillere ud af de 15 markspillere, der bliver brugt i dag. Det er et voldsomt stort tal, og det er rigtig flot. Det vidner om det talentarbejde, vi laver. Vi tør at bringe dem.

Assistenttræner Rasmus Bertelsen roser holdets moral, efter det lykkedes at komme tilbage i mandagens topkamp ude mod Silkeborg IF, selvom Randers FC var bagude med to mål ved pausen. Kampen endte som bekendt 3-3.

Bertelsen roser ligeledes Randers FC's talentarbejde, da hele 8 spillere af egen avl var i aktion i mandagens kamp.

- Det giver den der kultur, at man ved, hvad vi står for her i Randers. Det kan godt lade sig gøre at komme ind på førsteholdet her og gøre en god forskel, fortæller Rasmus Bertelsen.

De 8 home-grown spillere var:
Simon Graves
Mikkel Kallesøe
Mikkel M. Pedersen
Frederik Lauenborg
Edgar Babayan
Filip Bundgaard
Tobias Klysner
Oliver Bjerrum Jensen

Vi ligger på 2. pladsen i 3F Superligaen, og på søndag møder vi hjemme nummer 1, når FC Nordsjælland gæster Cepheus Park Randers kl. 14.00! Med en sejr kan vi overtage førstepladsen.

Lad os erobre den førsteplads! 💪

Vi ses til topkamp hjemme mod FC Nordsjælland søndag kl. 14.00.

Køb billetter til topkampen her: https://billet.randersfc.dk

Rasmus Bertelsen er sponsoreret af Hvidsten Kro