Til veteranerne: Tilmelding til kampen mellem Randers FC og Brøndby er nu åbent

16.09.2022 08:34

Randers FC inviterer tidligere udsendte med pårørende til gratis fodbold i samarbejde med Randers Kommune og DIF. Denne gang til hjemmekampen mod Brøndby søndag den 9. oktober og tilmeldingen er nu åbent.

Er du veteran og vil du med til gratis fodbold på Cepheus Park Randers d. 9. oktober kl. 18.00? Så er det nu, du skal tilmelde dig årets Veteranmatch, som arrangeres i samarbejde mellem Randers FC, Randers Kommune og DIF. Med i billetten følger en stadionmenu, så du kan få stillet både sult og tørst.

Du har, som veteran, mulighed for at medbringe pårørende. Vi opfordrer dog til kun at tilmelde det antal I deltager, så flest mulig kan få glæde af tilbuddet. Der vil være et begrænset antal billetter.

Alt du skal gøre, er at tilmelde dig via linket her: https://www.dif.dk/samfundsansvar/veteran-match/hyldestkampe

På stadion vil der være flere tiltag for at gøre opmærksom på veteransagen. Udlevering af billetterne sker på kampdagen øverst ved amfi-scenen ved indgang B. Vi har beachflag med, så I nemt kan finde os.

Kampen afvikles som en del af Veteranmatch 2022, hvor toppen af dansk fodbold, ishockey og håndbold går sammen om at styrke indsatsen for Danmarks veteraner. Konceptet kaldes Veteran Match. Bl.a. afvikles i alt 35 hyldestkampe landet over for at hylde og anerkende de mennesker, der har betalt en høj pris for at kæmpe for Danmark i verdens brændpunkter

For mere info om Veteran Match 2022 i Randers FC kan projektchef Eline Skov kontaktes på tlf. 92 15 21 98 / [email protected]. Derudover kan Veterankoordinator i Randers Kommune, Stanley Schmücker kontaktes på: 40 31 81 78