Kom til koncert i fanzonen søndag før topkampen mod Silkeborg!

Martin Albrechtsen — 14.09.2022 13:05

Varm op til søndagens topkamp med koncert og god stemning i fanzonen!

På søndag kl. 14.00 løber Randers FC-spillerne ind til et fyldt stadion, når vi hjemme på Cepheus Park Randers møder Silkeborg IF. Billetterne er nemlig revet væk til søndagens topkamp, hvor Sparekassen Kronjylland og Randers Amtsavis har inviteret til gratis topfodbold.

Kom til koncert i fanzonen søndag før topkampen!
Kampen er hovedretten på menuen, men festlighederne starter allerede fra kl. 11.00 i fanzonen (ved ingang B), hvor der vil være en masse aktiviteter i og omkring fanzonen, og hvor der selvfølgelig kan købes øl/vand og som noget nyt drinks i baren.

Den fremadstormende og lokale musiker Dopha, som netop er blevet nomineret til P3 Talent-prisen ved P3 Guld, spiller koncert kl. 12.00, mens Copenhagen Panna House leverer tricks og tunneller til både de største og mindste fans.

Derudover får vi besøg af Randers FC-spillere og maskotten McAnders, som vil skrive autografer og stille op til selfies i fanzonen. De vil også hjælpe med at afsløre et sprit nyt Randers FC street art kunstværk i fanzonen.

Det bliver så godt! Og vi glæder os helt vildt til at se jer allesammen i fanzonen søndag fra kl. 11.00.

Det er gratis at deltage i fanzonen. Også selvom du ikke har været heldig at få billet til topkampen.

Søndagens program i Fanzonen:
11.00-14.00 Fanzonen åbner
11.00-13.00 Copenhagen Panna House gæster fanzonen
11.15-11.35 Besøg fra Randers FC-spillere + McAnders
11.45-11:55 Nyt street art kunstværk afsløres i fanzonen
12.00-12.45 Dopha spiller koncert
12.30 - Dørene til stadion åbnes!
14.00 - Kampstart Randers FC vs Silkeborg IF

 

Bruger du ikke din billet så giv den videre eller giv os besked
Vi kan se på andre lignende events hos andre klubber, at der er en del, der ikke bruger deres gratis billet alligevel. Vi håber, at du vil give din billet videre, hvis du ikke kan bruge den alligevel eller giver os besked på [email protected], så vi kan glæde andre med billetten og få skabt en endnu federe kulisse på Cepheus Park Randers.