Højdepunkter: Brøndby IF - Randers FC 2-2

Martin Albrechtsen — 12.09.2022 08:46

Søndag eftermiddag udbyggede Randers FC sin historiske ubesejrede stime, da kronjyderne gæstede Brøndby Stadion

I en dramatisk affære lykkedes det Thomas Thomasbergs tropper på fortjent vis at score og udligne til 2-2 dybt inde i overtiden, da Björn Kopplin hamrede bolden i kassen fra distancen, som udløste kæmpe jubelscener hos spillerne og de medrejsende Randers FC-fans.

Se Hugo Andersson flotte hovedstødsmål, Kopplin's kanonkugle, Patrik Carlgrens vigtige redninger og alle andre højdepunkter fra kampen i denne video.

Randers FC er, som det eneste hold i 3F Superligaen, ubesejrede efter de første ni spillerunder og indtager en øjeblikkelig 2. plads i tabellen, hvilket er ny klubrekord.