Glad Thomasberg: Drengene spiller til nul igen, og det giver point i det lange løb.

Mikkel Ringgaard Jensen — 28.08.2022 17:00

En tilfreds Thomas Thomasberg kigger tilbage på kampen mod AaB. Der er dog stadig masser af steder at forbedre sig til næste weekends kamp.

Randers FC fortsætter den ubesejrede stime i 3F Superligaen. Søndag eftermiddag blev det på ny til tre point, da AaB måtte rejse nordpå uden point på kontoen. Cheftræner Thomas Thomasberg så positive takter i kampen, men han peger også på steder, hvor holdet skal forbedre sig frem mod kampen mod Lyngby næste søndag: 

- Vi ved godt at indsatsen kunne være bedre, men jeg synes ikke at Patrik skulle vise lige så mange mirakler som i et par af de andre kampe. En lille forbedring på det, men jeg synes stadig at vores spil med bolden efterlader lidt, både i omstillingsfasen og i det chanceskabende spil. Der er plads til forbedringer, men jeg ser stadigvæk et hold der arbejder ben hårdt for tingene. De spiller til nul igen, og det giver point i det lange løb, siger han og fortsætter om udskifningerne i kampen: 

- Hver eneste gang vi skifter er et for at lave nogle småjusteringer og for at få noget ny energi ind på banen. Vi vil gerne blive endnu bedre på banen, og det synes jeg at vi har set i mange kampe, forklare Thomas Thomasberg og slutter om forberedelserne mod næste weekend: 

- Vi vil arbejde på spillet med bolden, det skal blive bedre både i omstillingsspillet og i det organiserede spil. Vi skal kigge på rigtig mange af vores egne ting, slutter cheftræneren. 

De kronjyske helte har nu vundet fire kampe i træk. Holdet møder næste søndag Lyngby BK, der endnu har sin første sejr til gode, og er befinder sig alene i bunden af 3F Superligaen. Den kamp spilles kl. 14:00 på Lyngby stadion søndag eftermiddag. 

Du kan se hele interviewet herunder. 

Thomas Thomasberg er sponsoreret af Hvidsten Kro 

Glad Thomasberg: Drengene spiller til nul igen, og det giver point i det lange løb.