Bertelsen: En hårdt tilkæmpet sejr

Martin Albrechtsen — 21.08.2022 22:06

Assistenttræner Rasmus Bertelsen glæder sig over søndagens sejr mod Viborg, selvom der var plads til forbedring rent spillemæssigt

- Nogen gange kan man spille pissegodt og tabe alligevel. Derfor skal man også huske at sætte pris på, når man får en sejr, selvom alting ikke lige sidder i skabet.

Assistenttræner Rasmus Bertelsen glæder sig over søndagens hjemmesejr mod Viborg, som han kalder for en hårdt tilkæmpet sejr.

Bertelsen sætter desuden ord på 18-årige Filip Bundgaards præstation og mål, som ifølge assistenttræneren ikke var nogen tilfældighed. Se interview længere nede i artiklen, hvor Bertelsen også kommenterer tilskuerne.

- Det er skønt at se folk komme på stadion. Og at kunne give dem en sejr, det var dejligt. Vi håber, at de kommer igen mod AaB. 

Nu ser Bertelsen frem mod næste weekends hjemmekamp mod AaB søndag den 28. august kl. 14.00, hvor han håber på en ligeså god opbakning på Cepheus Park Randers.

Du kan købe billet til hjemmekampen her: https://billet.randersfc.dk/

Rasmus Bertelsen er sponsoreret af Hvidsten Kro