Rune Mathiesen / runephoto.dk
Oliver Bundgaard udtaget til U21-landsholdets EM-kvalifikationskampe
Kristian Fredslund — 24.05.2022 11:34
Randers FC’s backtalent Oliver Bundgaard kan få debut på U21-landsholdet, da han er blevet udtaget til det danske U21-landsholds tre EM-kvalifikationskampe i juni.
Det danske U21-landshold skal i aktion tre gange i juni måned, hvor de skal spille tre kampe i jagten på en billet til den kommende EM-slutrunde. De tre modstandere er Kasakhstan, Skotland og Tyrkiet, som alle kommer til Danmark for at spille kampene.
Randers FC’s backtalent Oliver Bundgaard kan få debut for U21-landsholdet, da han er udtaget til truppen. Han har tidligere spillet to U20-landskampe og har også været udtaget til U21-landsholdet tidligere.
Danmarks første kamp bliver spillet den 4. juni. Kl. 15.00 på Vejle Stadion mod Kasakhstan. Kampene vises på TV2 Sport X.
Oliver Bundgaard er personligt sponsoreret af Kronjysk Rengøring.