Getty Images
Randers FC Konference søger proaktiv konferencemedarbejder
Randers FC — 07.01.2022 08:06
Vi søger ny medarbejder til Randers FC's konferenceafdeling.
Hos Randers FC Konference har vi travlt og søger derfor en proaktiv konferencemedarbejder, der kan stå for klargøring og afvikling af bl.a. møder, konferencer, fester, sponsorarrangementer, fodboldkampe mv.
Vi huser arrangementer i alle former og størrelser, lige fra mindre møder til store arrangementer for helt op til 1000 personer. Gældende for alle typer af arrangementer er, at vi har fokus på service, fleksibilitet og at have kunden i centrum.
Du bliver en del af et engageret og serviceminded team med kollegaer, som sætter en ære i at levere gode og unikke oplevelser for vores gæster.
Vi forventer:
At du har erfaring fra en lignende stilling
At du har en positiv energi og indstilling, og at du trives i et omskifteligt miljø
At du er struktureret og har sans for detaljer
At du er serviceminded, fleksibel og proaktiv
At du sætter pris på at være en del af et team
At du er klar på at tage fat, også fysisk
Vi tilbyder:
En spændende og dynamisk arbejdsplads med plads til udvikling.
En stilling med mange forskellige arbejdsopgaver, hvor dagene ikke ligner hinanden.
En plads i et godt team, med dygtige og søde kollegaer.
En stilling på minimum 32 timer.
Arbejdstider:
Arbejdstiderne er fordelt over dag- og aftentimer, hovedsageligt i dagtimerne.
Weekendarbejde er ligeledes en del af en månedsplan.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, er du måske lige den person, vi mangler i vores team.
Send dit CV m. foto til konferenceleder Helle Overby Andresen på [email protected]
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler. Tiltrædelse snarest muligt.