Veteraner og pårørende inviteres på stadion
Martin Albrechtsen — 23.09.2021 14:40
Bjørn Kopplin og resten af Randers FC-holdet inviterer veteraner og pårørende til gratis kamp mod Brøndby d. 3/10-21.
I år er Randers FC, sammen med Veteranindsatsen i Randers Kommune, blevet en del af Danmarks Idrætsforbunds initiativ ”Veteranmatch”, hvor danske soldaterveteraner og pårørende hyldes bl.a. til superliga-kampe, ligesom der skabes gode rammer for at hjælpe veteraner ud på jobmarkedet. Sidstnævnte sker løbende. Veterankoordinator i Randers, Stanley Schmücker kan kontaktes på 40 31 81 78, hvis du er interesseret i at høre mere herom.
Til kampen mod Brøndby IF d. 3/10-21 kl. 18.00 får veteraner og pårørende gratis entré. På stadion vil der være flere tiltag for at gøre opmærksom på veteransagen. Bl.a. vil sæsoncaféen være åben. Her kan du møde de lokale tiltag for veteraner og pårørende bl.a. Veteran Caféen Randers, Veteran Pårørendegruppen i Randers, Danmarks Veteraner Kronjylland, S/Y BIA og Jobcenter Randers Erhverv. Veterankoordinatoren i Randers Kommune vil også være til stede og fortælle om Randers’ veteranindsats. Der vil også blive solgt pins. Det indsamlede beløb går til at styrke arbejdet med skadede veteraners foreningsdeltagelse.
Vi håber meget på at se jer til et brag af en kamp mod Brøndby IF d. 3/10-2021.
Ønsker du som veteran eller pårørende billet til Randers FC – Brøndby IF skal du kontakte koordinator Eline V. Skov på [email protected] eller 92 15 21 98 (gerne via SMS). Forvent svar indenfor 24 timer.