Da angsten holdt op med at spænde ben
— Fortalt til Dennis Petersen, projektmedarbejder og coach i Randers FC CSR — 19.01.2026 11:59
Fra isolation og angst til fællesskab, studie og en ny hverdag. Frederiks vej gennem Randers FCs Talenter på Vej er en fortælling om, hvordan små skridt og tillid kan åbne døren til fremtidsdrømme. Her er Frederiks historie.
Frederiks fortælling begynder flere år tilbage: ”Vi kan gå langt tilbage, for første gang jeg finder ud af, at jeg har angst, og at min krop begynder at ryste mega meget, er i folkeskolen”. Trods angsten lykkes det Frederik at gennemføre både folkeskole, efterskole og tre år på gymnasiet. Men da studenterhuen er i hus, og det traditionsbundne, første sabbatår begynder, vender angsten tilbage. Denne gang med fuld styrke. Døgnrytmen skrider, og dagene flyder sammen for Frederik.
På et tidspunkt tager Frederiks forældre en snak med ham og opfordrer ham til at finde et arbejde. Han bliver indkaldt til en jobsamtale, men natten før samtalen, kan han ikke sove. Angsten banker igen på: ”Jeg ringede til min mor klokken lort om natten og siger, at jeg ikke kan tage til den jobsamtale.”. I stedet tager Frederik og hans mor kontakt til en studievejleder hos UUR, som ansporer ham til at kontakte Randers FC. Det gør han. Kort tid efter, møder Frederik op på Cepheus Park Randers, hvor han har en indledende samtale med projektteamet. Frederik fortæller, at Talenter på Vej både lød spændende og trygt.
Jeg havde den ringeste døgnrytme på planeten. Jeg sad bare derhjemme og spillede computer. Jeg hyggede mig jo bare – og pludselig var der gået syv-otte måneder.
Første skridt – én gåtur ad gangen
I starten foregår Frederiks deltagelse ikke fysisk på Cepheus Park. I stedet mødes han med Dennis til gåture i nærområdet, hvor Frederiks hverdag udspiller sig. Efter utallige gåture foreslår Dennis, at Frederik forsøger sig med deltagelse i fællesaktiviteterne sammen med de andre unge i Talenter på Vej. Frederik husker tydeligt det første arrangement. Det var et brætspilsarrangement på Operaen i Randers: ”Jeg opdagede, at jeg faktisk hyggede mig”, siger Frederik. Det blev begyndelsen på deltagelsen i flere aktiviteter - og et gradvist skifte i Frederiks hverdag. For noget begynder at ændre sig: ”Jeg gik fra at gå i seng klokken fire eller fem om natten og stå op kl.15 til at gå lidt tidligere i seng og vågne lidt før 12, og komme herned (til Randers FC red.) og være sammen med jer andre.”. Frederiks døgnrytme vender langsomt, og han får en oplevelse af igen at have noget at stå op til. Noget, der giver mening – og energi. Også Frederiks angst har ændret karakter fra folkeskoletiden til nu. Dengang mødte han i skole hver dag, satte sig på en bænk, var ked af det, rystede og havde det dårligt: ”De værste tilfælde var egentlig de tidspunkter, hvor jeg skulle fremlægge, eller jeg skulle til eksamen ...” og hvor togture og mange mennesker tidligere, slet ikke var en mulighed, er offentlig transport og sociale aktiviteter nu en fast del af Frederiks hverdag:
Tillid uden forbehold og de svære snakke, der forsvandt
Et af de vigtigste elementer i Talenter på Vej er, ifølge Frederik, den gensidige tillid mellem de unge og projektteamet. Der kan tales frit og fortroligt - uden at være bange for, at det sagte, bliver videregivet til forældre eller andre. Han oplever også, at relationen er mere ligeværdig end forventet: ”I er jo ældre, end jeg er, og I er voksne, og I arbejder, men alligevel så opfører I jer lidt, ligesom nogen ville gøre på min alder.”. Frederik har tidligere – især i skoletiden, oplevet at unge og voksne hurtigt dømmer hinanden. Den frygt fortæller han, at han ikke har haft hos Talenter på Vej og, at netop det har haft en betydning for hans udvikling. På Dennis’ og Frederiks gåture har de yderligere haft mange dybe samtaler. Men da Frederik bliver spurgt ind til dem, fortæller han: ”For at være ærlig så kan jeg ikke huske noget af det seriøse, vi har snakket om”. Noget af det magiske ved os mennesker er, at vi har en tendens til at glemme de dårlige ting. De dybe samtaler mellem Dennis og Frederik er blevet kamufleret, fordi de løbende mellem og i samtalerne, også har lavet alt muligt andet sjovt.
Et liv, han ikke turde drømme om
Og Frederiks fremtidsdrøm? Havde du spurgt Frederik for bare 5 år tilbage, havde han ikke turde drømme om det liv, han lever i dag. Frederik fortæller, at han selvfølgelig havde håbet på, at han på et eller andet tidspunkt skulle flytte hjemmefra. I dag bor Frederik i sin egen lejlighed med to kammerater i Aalborg og studere på sit drømmestudie. Frederik fortæller, at han efter hans start hos Talenter på Vej har opbygget en selvtillid og en tro på egne evner. Vejen dertil har været kontinuerlig deltagelse i både individuelle og fællesaktiviteter i Talenter på Vej. Undervejs fik han et arbejde hos en lokal virksomhed i Randers, som også styrkede hans kompetencer til at deltage aktivt i fællesskaber. Noget, han ikke ville have turdet tidligere.
… Nu er toget bare 20 gange nemmere … og jeg kan nemt bare hurtigt poppe ind i samtaler med andre, selvom om jeg ikke har mødt dem før eller kender dem
Et råd til andre unge
Frederiks historie er et levende og inspirerende eksempel på, at det aldrig er for sent at starte – og at den bagage, man bærer med sig, også kan blive en styrke fremfor en begrænsning: ”Nu har jeg været igennem lidt mere, end jeg havde regnet med, at jeg skulle være. Og det har jo hjulpet mig i forhold til at komme videre.”. Afslutningsvist har vi spurgt Frederik om han vil give et godt råd til unge, der ligesom ham får tilbudt et forløb hos Randers FC. Svaret er enkelt: ”Tag afsted!”. Han uddyber: ”Vi lærer meget, ved at tage af sted hver dag, og jeg ved, at der er mange (unge red.), der højst sandsynligt ønsker, at det går godt, men du hjælper jo ikke dig selv ved at blive hjemme hele tiden.”. Talenter på Vej er støttet af Det Obelske Familiefond og Randers Kommune, som yderligere er en tæt samarbejdspartner.