Målet er Sundhed: Björn Kopplin besøger Søndermarksskolen

Martin Albrechtsen — 12.10.2021 12:25

Björn Kopplin har besøgt Søndermarksskolen for at fortælle om ernæring og sundhed i forbindelse med vores projekt "Målet er Sundhed".

Eleverne fik stillet gode spørgsmål til Björn om bl.a., hvad han spiser i løbet af dagen og om han spiser slik. Det blev også til en hel del fodboldrelaterede spørgsmål.

Tak for en rigtig god dag! 

"Målet er Sundhed" er et undervisningsprojekt, der tilbyder et ernæringsfornuftigt og aktivt liv for kommunens 6. klasser. Projektet forsøger at blive klogere på, hvordan man forebygger en tendens af stigende personer med højt BMI i den vestlige verden.

Projektet udføres med støtte fra og i samarbejde med European Football for Development Network, Erasmus+, Salling Fondene og Randers Kommune.