Vil du være frivillig på kampdage?

Uden hjælpen fra vores mange frivillige ville det være overordentligt svært at afvikle Randers FC’s hjemmekampe på Cepheus Park Randers. De frivillige udgør en enorm arbejdskraft, som der sættes stor pris på. Der bliver for eksempel afholdt årlige fester, storskærms-arrangementer og kamp-arrangementer – ligesom at der bliver hygget efter hver hjemmekamp med en stadionpølse og øl/vand.

Men der er altid brug for ekstra hænder, der kan sørge for, at afviklingen går endnu mere smurt.

Hvis du er interesseret i at være en del af et unikt fællesskab i Randers FC, så kontakt Michael Møller Højfeldt på [email protected] eller telefon 5130 4143.



Vil du være bolddreng/pige til Randers FC’s hjemmekampe?

I Randers FC har vi et korps af bolddrenge- og piger til hjemmekampene i Superligaen. Helt konkret har vi tre hold af bolddrenge/piger, som på skift varetager opgaven til vores hjemmekampe. Vi er enormt glade for vores bolddrenge- og piger, som er en vigtig del af kampafviklingen på Cepheus Park Randers. Der er mad og drikke, når man er på vagt. Derudover har vores bolddrenge/piger fri adgang til de kampe, hvor de ikke er på vagt.

Du kan også blive en del af fællesskabet og vores professionelle setup. Vi harr i øjeblikket de bolddrenge- og piger, som der p.t. er behov for, men har du lyst til at blive bolddreng/pige, så send os en mail på [email protected]. Så bliver du skrevet på en venteliste, og vil blive kontaktet så snart, vi har ledige pladser.

Er du interesseret eller vil du vide mere, så send en mail til [email protected]