Europæisk eventyr og i Mesterskabsspillet (2021-22)

Pokaltriumfen i 2021 gav europæisk adgang til sæsonen 2021/22. Første etape var en playoff-kamp om deltagelse i Europa League. Her var Randers FC-spillerne tæt på at skabe sensationen mod de tyrkiske giganter fra Galatasaray, der dog trak sig sejrrigt ud af dobbeltopgøret med samlet 3-2.

Derfor endte Randers FC med at skulle spille i den nye Europa Conference League-turnering, hvor man blev direkte kvalificeret til gruppespillet. Det første europæiske gruppespil i klubbens historie! Modstanderne hed AZ Alkmaar fra Holland, CFR Cluj fra Rumænien og FK Jablonec fra Tjekkiet. Randers FC endte på andenpladsen og sikrede sig dermed videre adgang. Her trak man dog det engelske storhold Leicester City med den danske landsholdsanfører Kasper Schmeichel på holdet. Efter en flot præstation blev det dog til et europæisk exit efter et uforglemmeligt eventyr.

I den hjemlige andedam kvalificerede man sig endnu engang til Mesterskabsspillet, hvor det endte med en sjetteplads.