Begyndelsen (2002-2003)

Begyndelsen – fodbolden i Randers reddes (2002-2003)

Det er forår 2002. Under ledelse af cheftræner Kim Poulsen har Randers’ eneste divisionsklub, Randers Freja, gang i en rigtig god sæson rent sportsligt.

Efter oprykning landets næstbedste række i 1999 opnåede man en 6. plads i samme i sommeren 2000. I sæson 2000-2001 blev det en 11. plads i 16-holdsrækken.

Den fodboldmæssige optimisme spirede igen i Randers i sæson 2001-2002. De blåstribede er med i toppen af den næstbedste række. Med stærke lokale spillere som Chris Sørensen, Michael Gravgaard, Svenne Poulsen, Rene Svendsen, Rasmus Katholm, Morten Lauritsen, Peter Brandenborg og Michael Laursen slår Randers Freja blandt andre HFK Sønderjylland med 8-0 i en tv-transmitteret kamp og er med i semifinalen i DBU’s pokalturnering, hvor de over to kampe møder superligamandskabet fra OB. Fynboerne vinder det første opgør 1-0 hjemme i Odense, og da returkampen i Randers ender 0-0, er OB klar til finalen, men præstationerne aftvinger respekt. Holdet slutter på 6. pladsen sommeren 2002.

Uden for kridtstregerne er historien imidlertid en anden. Her trækker de sorte skyer sammen om den kronjyske fodboldklub, der er tæt på en truende konkurs.

Der arbejdes intenst på at redde klubben, og en gruppe erhvervsfolk får sikret lønnen til spillerne på den korte bane.

Samtidig griber Hans Mogensen, tidligere divisionsspiller i Randers Freja og daværende formand i Kristrup Boldklub, udfordringen med at finde fælles fodslag mellem klubberne i og omkring Randers. Dette skal være nøglen til at redde fodbolden i byen og i Kronjylland.

Hans Mogensen kontakter repræsentanter fra Randers Freja, Randers KFUM, Hornbæk SF, Dronningborg Boldklub, Kristrup Boldklub og Vorup FB. Alle er positive over for et overbygningssamarbejde.

Samtidig arbejder gruppen af erhvervsfolk og politikere fortsat intenst på at finde sponsorer og investorer. Og responsen er positiv, så længe det bliver en klub for hele Randers og omegn.

Efter nogle ugers hårdt og intensivt arbejde i kulissen bliver de seks moderklubber enige om et udkast til et samarbejde. Klubbernes formænd i form af Lars Frank Nielsen, Randers KFUM, Peter Eriksen, Dronningborg Boldklub, Lars W. Knudsen, Randers Freja, Poul ”Joe” Kristensen, Hornbæk SF, Jacob Nielsen, Vorup FB, og Hans Mogensen, Kristrup Boldklub, bliver enige om en aftale, der grundlæggende baseres på, at Randers Freja afgiver A-aktien og udlåner holdet og licensen til den nye fodboldoverbygning, der fortsat skal administreres af fodboldselskabet.

Randers FC bliver dermed definitivt en realitet den 25. november 2002. På en ekstraordinær generalforsamling bliver kapitalforhøjelsen endeligt vedtaget og baner dermed vej for de 1,7 millioner kroner, en række investorer vil spytte i den ellers slunkne pengekasse. Også vedtægtsændringerne, der blandt andet medførte navneændring til Randers FC A/S, bliver vedtaget. Samtidig præsenteres klubbens nye logo.

Efter generalforsamlingen skal DBU have papirerne til endelig godkendelse som et overbygningssamarbejde, med fælles førstehold for de seks moderklubber, administreret af selskabet, for at Randers FC juridisk set vil være en realitet. 

Det bliver betragtet som en formalitet, og med virkning fra den 1. januar 2003 vil Randers Freja således videreføres som Randers FC i 1. division.

Trekløveren på brystet bliver skiftet ud med en vrinskende hingst, og den blåstribede spilledragt skiftes ud med den lyseblå farve, som vi kender i dag.

Efter et halvt års intensivt og benhårdt arbejde er Randers FC en realitet.