Randers FC-historien

Begyndelsen – fodbolden i Randers reddes (2002-2003)

Det er forår 2002. Under ledelse af cheftræner Kim Poulsen har Randers’ eneste divisionsklub, Randers Freja, lagt nogle sportsligt mareridtsagtige år bag sig, og den fodboldmæssige optimisme spirer igen i Randers. De blåstribede er med i toppen af den næstbedste række. Med stærke lokale spillere som Chris Sørensen, Michael Gravgaard, Svenne Poulsen, Rene Svendsen, Rasmus Katholm, Morten Lauritsen, Peter Brandenborg og Michael Laursen slår Randers Freja blandt andre HFK Sønderjylland med 8-0 i en tv-transmitteret kamp og er med i semifinalen i DBU’s pokalturnering, hvor de over to kampe møder superligamandskabet fra OB. Fynboerne vinder det første opgør 1-0 hjemme i Odense, og da returkampen i Randers ender 0-0, er OB klar til finalen, men præstationerne aftvinger respekt.

Uden for kridtstregerne er historien imidlertid en anden. Her trækker de sorte skyer sammen om den kronjyske fodboldklub, der er tæt på en truende konkurs.

Der arbejdes intenst på at redde klubben, og en gruppe erhvervs- og fodboldfolk får sikret lønnen til spillerne på den korte bane.

Samtidig griber Hans Mogensen, tidligere divisionsspiller i Randers Freja og daværende formand i Kristrup Boldklub, udfordringen med at finde fælles fodslag mellem klubberne i og omkring Randers. Dette skal være nøglen til at redde fodbolden i byen og i Kronjylland.

Hans Mogensen kontakter repræsentanter fra Randers Freja, Randers KFUM, Hornbæk SF, Dronningborg Boldklub, Kristrup Boldklub og Vorup FB. Alle er positive over for et overbygningssamarbejde.

Samtidig arbejder gruppen af erhvervsfolk og politikere fortsat intenst på at finde sponsorer og investorer. Og responsen er positiv, så længe det bliver en klub for hele Randers og omegn.

Efter nogle ugers hårdt og intensivt arbejde i kulissen bliver de seks moderklubber enige om et udkast til et samarbejde. Klubbernes formænd i form af Lars Frank Nielsen, Randers KFUM, Peter Eriksen, Dronningborg Boldklub, Lars W. Knudsen, Randers Freja, Poul ”Joe” Kristensen, Hornbæk SF, Jacob Nielsen, Vorup FB og Hans Mogensen, Kristrup Boldklub, bliver enige om en aftale, der grundlæggende baseres på, at Randers Freja afgiver A-aktien og udlåner licensen til det nye fodboldselskab.

Randers FC bliver dermed definitivt en realitet den 25. november 2002. På en ekstraordinær generalforsamling bliver selskabsudvidelsen endeligt vedtaget og baner dermed vej for de 1,7 millioner kroner, en række investorer vil spytte i den ellers slunkne pengekasse. Også vedtægtsændringerne, der blandt andet medførte navneændring til Randers FC, bliver vedtaget. Samtidig præsenteres klubbens nye logo.

Efter generalforsamlingen skal DBU have papirerne til endelig godkendelse, for at Randers FC juridisk set vil være en realitet.

Det bliver betragtet som en formalitet, og med virkning fra den 1. januar 2003 vil Randers FC således erstatte Randers Freja i 1. division.

Trekløveren på brystet bliver skiftet ud med en vrinskende hingst, og den blåstribede spilledragt skiftes ud med den lyseblå farve, som vi kender i dag.

Efter et halvt års intensivt og benhårdt arbejde er Randers FC en realitet.

De tidlige år, landsholdsanfører og oprykning (2003-2005)

Randers Freja slutter efteråret 2002 på en flot 3. plads med 29 point – kun overgået af Frem med 30 point og Herfølge Boldklub med 34 point.

Dermed kan Randers FC starte tilværelsen som tophold i 1. division og har et rigtig godt udgangspunkt i bestræbelserne på at rykke op i landets bedste række allerede i klubbens første leveår.

Randers FC skal starte tilværelsen med en ny træner ved roret. I efteråret 2002 har daværende cheftræner Kim Poulsen valgt at udnytte en klausul i sin kontrakt til at stoppe med udgangen af året. Han har fået et tilbud om at blive U-18 landstræner i Singapore.

Jagten på afløseren går ind, og den 11. november 2002 præsenterer Randers FC den tidligere landsholdsanfører Lars Olsen som ny cheftræner. Tirsdag den 7. januar 2003 er det første dag på jobbet for Lars Olsen.

Lars Olsen får en forfærdelig start som ny cheftræner for Randers FC. De første seks kampe byder på blot et enkelt point, og muligheden for oprykning er skudt fuldstændig i sænk.

Særligt smertelig er forårets femte kamp, hjemme på Randers Stadion mod Vejle. Forud for kampen har Lars Olsen i medierne proklameret, at der på grund af de skuffende resultater skal fokus på forsvarsspillet. Der skal ikke spilles poleret fodbold, men først og fremmest lukkes af bagude. Randers FC taber kampen 0-5!

Sædet begynder for alvor at brænde under Lars Olsen. Spillerne er utrygge. Skiftet fra Kim Poulsen til Lars Olsen er markant, og der holdes møder mellem spillere og ledelse.

Heldigvis begynder resultaterne at komme. Efter seks kampe uden sejr bød forårets resterende ni kampe på seks sejre og tre uafgjorte. Og holdet bankede mål ind efter behag – blandt andet med sejre som 6-2 over Brønshøj, 5-2 over Herfølge (der sluttede som nummer 1) og 4-2 over B93.

Den dårlige start har dog kostet oprykningen. Randers FC slutter 2002/2003-sæonen på en 4. plads i 1. division.
Alt imens spillerne kæmper på grønsværen, er klubbens administration rykket ind i et ydmygt kontor i Freja-klubhuset. Første ansatte er Carsten Grimm, der tidligere selv har spillet 47 divisionskampe for Vorup FB og 28 kampe for Randers Freja.

I løbet af foråret 2003 får Carsten Grimm selskab af 26-årige Jacob Nielsen, der bliver ansat som Randers FC’s direktør. Jacob Nielsen havde hidtil været formand i Vorup FB.
Efter den kiksede oprykning i første forsøg lykkedes det på overbevisende facon at rykke op i 2003/2004-sæsonen, hvor Randers FC bliver nummer to i 1. division – ét point efter Silkeborg IF og fire point foran AC Horsens. Oprykningen kommer i hus i Tingbjerg Idrætspark efter en 4-2-sejr over Brønshøj, og det hele bliver fejret i Randers efter hjemkomsten.

Det første år i det bedste selskab bliver dog en hård omgang, og Randers FC slutter på sidstepladsen i Superligaen i 2004/2005-sæsonen og rykker derfor ud igen.

Pokaltitel, oprykning og debut i Europa (2005-2007)

Nedrykningen ændrer dog på ingen måde ved det stærke fundament og den begejstring, der igen er skabt omkring fodbolden i Randers – og den efterfølgende 2005/2006-sæson bliver en minderig sæson i Randers FC’s historie.

En sæson, der byder på både oprykning til Superligaen og en vunden pokalfinale i Parken.

I Pokalfinalen vinder Randers FC 1-0 over Esbjerg fB – målet scoret fem minutter før tid af den forlængede spilletid, hvor Karsten Johansen strækker sin gyldne pote og scorer sejrsmålet, hvilket han i øvrigt fejrede ved at smide trøjen, hvorefter dommer Kim Milton præsenterede ham for det andet gule kort – og dermed marchordre.

Selvom det var tidligt på foråret, bagte solen fra en skyfri himmel. Termometeret sagde godt og vel 25 grader, og dagen kunne næppe tage sig bedre ud for de godt 8.000 medrejsende Randers FC-fans, der for de flestes vedkommende var en del af en gigantisk opvarmningsfest på Østerbro Stadion – lige ved siden af Parken. Normalt spilles pokalfinalen Kristi Himmelfartsdag, men ikke i 2006. Her blev finalen spillet på en almindelig hverdag. Det betød, at mange virksomheder i Randers simpelthen lukkede og sendte deres medarbejdere til hovedstaden for at følge den historiske kamp.

Der blev sunget ”Her regerer Olsens hær”, ”Store tasker”, drukket og festet. Stort set alle var iført orange trøjer, der var fremstillet særligt til lejligheden – og for en dag forvandledes Østerbro og omegn til et orange, kronjysk inferno af glade mennesker.

Sammenlagt var der 23.825 tilskuere i fuld fan-mundering til pokalfinalen, der efterfølgende blev karakteriseret som den bedste og mest intense og atmosfærefyldte pokalfinale mellem to jyske klubber i umindelige tider.

Efter pokaltriumfen mod Esbjerg fB var der stadig seks kampe tilbage af 2005/2006-sæsonen i 1. division. Seks kampe, der skulle bruges til at indfri klubbens primære mål for sæsonen: oprykning til Superligaen.
Med tre kampe igen havde Randers FC da også bragt sig i en position, hvor man selv kunne afgøre sagerne. Der skulle bare en enkelt sejr ind på kontoen, så var oprykningen en realitet.

Første forsøg var ude mod HIK fra den tunge ende af tabellen. Bussen var ladet med champagne og kolde Thor-øl, men begge dele måtte pænt blive i bagagerummet. Kampen blev skuffende tabt 2-3.

Heldigvis var der en hjemmekamp mod Herfølge, hvor oprykningsfesten kunne holdes foran 7.811 feststemte tilskuere på et solbeskinnet stadion. Randers FC førte også 1-0, og Bamses Venner stod klar på ladet af en lastbil, der var kørt frem ved den ene endetribune. Men i sidste minut udlignede Herfølge, og festlighederne blev på et splitsekund aflyst. Et gigantisk antiklimaks, og sjældent har næsten 8.000 skuffede fans forladt et stadion så hurtigt.

Sidste matchbold var en udekamp mod Brabrand, der skulle bruge point for at være sikre på at blive i 1. division. Så det var bestemt ikke nogen nem opgave. Brabrand flyttede kampen til NRGi Park i Aarhus, da der alene fra Randers var forventet mere end 7.000 tilskuere.

Tilskuertallet blev på 8.198, og de så et meget nervøst Randers FC-mandskab vinde 2-0 på mål i 2. halvleg af Alex da Silva og Søren Holdgaard.

Oprykningsfesten kunne begynde, og med til historien hører, at Brabrand såmænd også undgik nedrykning…

Den efterfølgende 2006/2007-sæson byder på en flot 8. plads i Superligaen. En sæson, der indledes med europæiske kampe.

I første kvalifikationsrunde til UEFA Cup’en bliver det til en 1-0-sejr hjemme og et 1-2-nederlag ude til islandske IA Akranes, hvilket lige nøjagtigt er nok til at gå videre.

I 2. kvalifikationsrunde er modstanderen litauiske FBK Kaunas. Her vinder Randers FC 3-1 hjemme og taber 0-1 ude.

Dermed var Randers FC kvalificeret til 1. runde af UEFA Cup’en, hvor det tyrkiske storhold Fenerbahce ventede over to kampe.

Første opgør var i Tyrkiet, hvor Randers FC foran 45.000 medlevende og larmende tilskuere leverede en imponerende flot indsats. Fenerbahce havde på forhånd ikke den mindste respekt for Randers FC, hvilket allerede blev bevist under opvarmningen, hvor Randers FC var på banen, da hjemmeholdet entrerede grønsværen. Her blev der udvist maksimal arrogance, da hjemmeholdets spillere blot vadede ”igennem” Randers FC’s opvarmende spillere.

Da kampen gik i gang, blev arrogancen dog forvandlet til respekt. I kampens begyndelse ramte Randers FC overliggeren, og da Djiby Fall efter 13 minutter headede et perfekt frispark fra Kenneth Møller Pedersen i nettet, var værterne og de 45.000 tilskuere i knæ. 1-0 til Randers FC. Små ti minutter senere er en Randers FC-spiller igen på pletten. Denne gang desværre i den forkerte ende, da Ralf Pedersen sender bolden forbi Martin S. Jensen og udligner til 1-1.

Ti minutter efter pausen bliver det 2-1 til hjemmeholdet. Målet scoret af Meteja Kezman. Men det ændrer ikke på, at Randers FC kunne rejse hjem fra Istanbul med stolthed efter en imponerende flot indsats i nogle fantastiske rammer.
Efter kampen var Randers FC-spillerne rundt på stadion for at klappe ad det medlevende publikum, der havde været med til at gøre oplevelsen komplet. Noget, de vist aldrig havde oplevet på de kanter før – og som der blev kvitteret for med noget sjældent på de kanter: En stor klapsalve til udeholdet!

I returopgøret, der blev spillet i Aarhus foran 14.281 tilskuere, var tyrkerne dog en for stor mundfuld, og de vandt sikkert opgøret med 3-0.

Todd tager over (2007-2009)

Lars Olsen, der i 2006 blev kåret som årets træner i Danmark, valgte med udgangen af 2006/2007-sæsonen at skifte til OB. Lars fik en fantastisk afskedskamp i maj måned 2007, hvor en sponsor havde sørget for gratis adgang til hjemmekampen mod Silkeborg. Der kom næsten 10.000 mennesker, der alle hyldede Lars.

Lars Olsen blev til manges overraskelse afløst af englænderen Colin Todd, der gjorde sin entré på den danske fodboldscene. En vaskeægte fodboldlegende, der havde sin storhedstid som forsvarsspiller i 1970’erne, hvor han vandt to mesterskaber med Derby County, spillede 27 landskampe for det engelske landshold og i 1975 blev kåret som ”Player of the Year” af sine kolleger i den engelske spillerforening.

Udmeldingen om Todds tiltrædelse var da også en stor historie i de landsdækkende medier, hvor det blandt andet lød: ”Verdensmand i trænersædet – Randers FC har med Colin Todd fået SAS Ligaens største trænernavn” i B.T. og ”Randers henter udenlandsk topnavn” i Ekstra Bladet.

Colin Todd får da også en fremragende start på tilværelsen i Randers FC – de første tre kampe i 2006/2007-sæsonen bliver vundet: 2-0 hjemme over Viborg FF, 3-0 ude over Lyngby og 5-0 hjemme over AaB – sidstnævnte kamp foran 8.889 begejstrede tilskuere på det, der dengang hed Essex Park Randers. Tre af målene scoret af Thomas Dalgaard, der på det tidspunkt var Danmarks absolut hotteste angriber. Sejren var – og er fortsat – Randers FC’s største sejr i Superligaen.

Med til historien hører i øvrigt, at AaB senere på sæsonen snuppede det danske mesterskab, og at Randers FC sluttede 2007/2008-sæsonen på 6. pladsen.

Colin Todd stoppede som Randers FC-træner i januar måned 2009, hvor han blev afløst af John Faxe Jensen. Den karismatiske engelske træner skulle dog senere vise sig at vende tilbage til Randers FC.

Forårsmiraklet og nedrykning (2009-2011)

John Faxe Jensen får en god start som ny cheftræner med en fornem 5. plads i 2008/2009-sæsonen.

Randers FC indleder 2009/2010-sæsonen med igen at skulle spille europæisk – en mulighed, der skyldes, at Randers FC toppede Fairplay-regnskabet, hvilket på det tidspunkt gav en billet til kvalifikationen til Europa League. Her blev det til 4-0 hjemme og 3-0 ude over nordirske Linfield i 1. kvalifikationsrunde, inden litauiske FK Suduva ventede i 2. runde. Her vandt Randers FC 1-0 ude, mens det hjemme blev uafgjort 1-1.

I 3. kvalifikationsrunde ventede den tyske storklub Hamburg SV. Den gjorde kort proces i Randers med en 4-0-sejr, inden Randers FC bed anderledes fra sig i returopgøret. Foran næsten 42.000 på Volksparkstadion i Hamburg vandt Randers FC således 1-0. Målet scoret af Søren Berg.

I den hjemlige Superliga haltede det dog gevaldigt, og efter blot to point i sæsonens første 11 superligakampe blev Faxe afskediget som cheftræner for Randers FC.

Ind som afløser blev hentet erfarne Ove Christensen.
Da Ove Christensen tog over, var der syv kampe tilbage i efteråret, og først i sidste forsøg lykkedes det at hente sæsonens første sejr; en 2-1-sejr over bundrivalerne fra HB Køge på en kold søndag eftermiddag i december. Trods sejren så det sort ud for Randers FC, der måtte overvintre på næstsidstepladsen i Superligaen med blot 8 point efter 18 kampe. Randers FC lignede unægteligt en nedrykker.

Foråret blev imidlertid et helt fantastisk eventyr, som alle Randers FC-fans vil huske. 16 forrygende kampe uden nederlag betød nemlig, at Randers FC var strøget forbi AGF i tabellen og dermed kunne redde sig i sidste spillerunde.

Sidste spillerunde så dog svær ud. Randers FC skulle møde formstærke Brøndby IF, der med en sejr kunne vinde bronzemedaljer, mens AGF havde en nemmere opgave, idet man skulle møde OB, der uanset resultatet havde sikret sig sølvmedaljer.

Randers FC tabte 1-3 foran 11.824 tilskuere, men heldigvis kunne AGF heller ikke klare OB og tabte klart 0-3. Det største comeback i dansk fodbold var en kendsgerning. Det var ”Verdens bedste nederlag”, og eventyret, der var baseret på et fantastisk kollektiv, endte lykkeligt.
Den efterfølgende 2010/2011-sæson blev et antiklimaks for både Randers FC og Ove Christensen. Igen startede sæsonen med europæiske kampe som følge af Fair Play. Her blev det 6-1-sejr hjemme og 1-2-nederlag ude mod Dudelange fra Luxembourg, en 3-0-sejr ude og 1-1 hjemme mod slovenske Nova Gorica, inden endestationen i 3. kvalifikationsrunde blev schweiziske Lausanne. Her blev det et 2-3-nederlag hjemme, mens opgøret i Schweiz endte 1-1.

I Superligaen lå Randers FC igen og kæmpede mod nedrykning, og i bestræbelserne på at undgå dette valgte man at stoppe samarbejdet med Ove Christensen i april måned 2011 inden de afgørende kampe.

Konstellationen blev i stedet, at Randers FC’s hidtidige assistenttræner, Peter Elstrup, blev ny cheftræner, mens den tidligere AaB- og FC Midtjylland-træner Allan Kuhn blev hentet ind som assistent. Duoen havde seks kampe til at redde Randers FC’s superligaeksistens – og det var såmænd ganske få minutter fra at lykkes.

I sæsonens sidste kamp hjemme mod Esbjerg fB udlignede gæsternes Tim Janssen til 2-2 i kampens 89. minut, hvilket lige nøjagtigt betød, at Randers FC rykkede ned – i øvrigt sammen med Esbjerg fB. En sort dag på AutoC Park Randers.

Genopbygning, trænercomeback, bronze og pokalfinale (2011-2014)

Allerede dagen efter den frygtelige nedrykningskamp mod Esbjerg præsenterede Randers FC en ny cheftræner, nemlig Michael Hemmingsen, der blev hentet i SønderjyskE.

Michaels opgave var at få Randers FC tilbage i Superligaen i første forsøg, hvilket lykkedes. Det blev dog ikke uden ”bump på vejen”, og langtfra på en overbevisende måde. Således sluttede Randers FC 2011/2012-sæsonen i 1. division hele 17 point efter Esbjerg fB på førstepladsen.

Trods oprykningen blev Michael Hemmingsen afskediget den 5. juli 2012 – blot ni dage inden premieren i Superligaen.

Overraskelsen er stor, da sløret løftes for Hemmingsens afløser. Det bliver nemlig Colin Todd, der dermed skal stå i spidsen for klubben i 2012/2013-sæsonen, der markerede klubbens 10-års jubilæum.

Den erfarne Todd sendte sæsonens første mandskab på banen den 14. juli ude mod SønderjyskE, til hvad der blev en mareridtsstart på sæsonen. Randers FC tabte 1-6. Ugen efter lussingen i SønderjyskE skulle turen gå til Odense, hvor medaljefavoritterne fra OB ventede. Fynboerne havde fået en glimrende start ved at vinde 1-0 ude over Brøndby IF, og Randers FC var ikke spået mange chancer.

Randers FC vandt opgøret med 1-0 på en scoring af Lasse Rise samt ikke mindst en håndfuld verdensklasseredninger af keeper David Ousted, heriblandt også et flot snuppet straffespark. Ugen efter fulgte Randers FC op med at vinde sæsonens første hjemmekamp – lokalbraget mod AGF – med 2-1.

Resten af efteråret fortsatte Randers FC med at imponere – og fik ikke kun hentet massevis af point. Sejrene blev også hentet via flot og underholdende fodbold, hvor særligt hjemmekampene mod Brøndby IF og OB var absolut klasseunderholdning. Begge opgør endte med 3-2-sejre takket være Randers FC-scoringer i slutminutterne.

Randers FC sluttede efterårssæsonen på en flot 5. plads, samtidig med at klubben kvalificerede sig til forårets semifinaler i DBU Pokalen.

Dermed var der lagt op til et forrygende forår, hvor målet i Superligaen dog fortsat var at passere de magiske 40 point og dermed definitivt ikke blive en del af nedrykningsslaget. Med fire sejre og én uafgjort i forårets første fem kampe var den del på plads, og i Ekstra Bladet lød det efter 2-0-sejren ude over SønderjyskE den 31. marts 2013 blandt andet således:

”Kronjyder i udbrud. Randers kan skimte sølvmedalje og Champions League-kvalifikationskampe efter ny sejr. Kronjyder rækker ud efter mesterskabet i den ”anden” Superliga – den uden uimodståelige FC København”.

Sølvmedaljer blev det ikke til – men på en skøn forårsaften den 16. maj 2013, hvor de nykårede danske mestre fra FC København var på besøg, blev bronzemedaljerne sikret, da Pierre Boya headede bolden i nettet til 1-0 i kampens sidste minut. En fantastisk forløsning!
Fire dage senere blev bronzemedaljerne overrakt i Aalborg, hvor Randers FC sluttede en fantastisk 2012/13-sæson med at spille 2-2 mod AaB.

Samtidig med de fornemme meritter i Superligaen bød jubilæumssæsonen også lige på en pokalfinale. Efter to spændende semifinaler mod AC Horsens, der blev vundet 1-0 hjemme på AutoC Park Randers og 3-2 i Horsens, var Randers FC klar til finalen mod Esbjerg fB. En gentagelse af pokalfinalen fra 2006.

Det blev en fantastisk dag i et solbeskinnet og atmosfærefyldt Parken, hvor 26.194 tilskuere – omtrent halvdelen af dem fra Kronjylland – skabte en fantastisk ramme om finalen, som Esbjerg fB lidt heldigt vandt 1-0.

Med de flotte bronzemedaljer indledes den efterfølgende 2013/2014-sæson med igen at skulle spille europæisk, hvor der imidlertid bliver gjort kort proces af det russiske storhold Rubin Kazan. Randers FC taber begge opgør: 0-2 i Rusland og 1-2 hjemme i Randers.

I Superligaen slutter Randers FC på 7. pladsen i 2013/2014-sæsonen.

Farvel til nøglepersoner og tæt på klubsalg (2014-2016)

Indledningen på 2014/2015-sæsonen byder på en stor og overraskende ændring i Randers FC, da direktør Jacob Nielsen, der har været med siden klubbens stiftelse i 2003, stopper i klubben for at tiltræde hos ligakonkurrenterne hos AGF.

På banen – fortsat under Colin Todds sikre ledelse – går det dog fortsat ganske fremragende, og Randers FC slutter 2014/2015-sæsonen på en flot 4. plads.

Det betyder, at Randers FC indleder den efterfølgende 2015/2016-sæson med igen at spille i Europa, hvor det bliver til to sejre – 1-0 ude og 3-0 hjemme – over UE Sant Julia fra Andorra, inden svenske Elfsborg IF bliver endestationen med 0-0 i Randers og et 0-1-nederlag i Sverige.

I efteråret 2015 er Randers FC's ejere i forhandlinger om et salg af klubben til ”Right to Dream” med Tom Vernon i spidsen. Salget kollapser, da Vernon og kompagni i stedet vælger at købe sig ind i FC Nordsjælland.

I kølvandet på det mislykkede salg siger sportsdirektør Peter Christiansen sit job op, ligesom klubben og direktør Hans Peter Rasmussen stopper samarbejdet i slutningen af 2015.

En ny retning med turbulens (2016-2018)

Den 1. februar 2016 præsenteres Michael Gravgaard, der tidligere har spillet på Randers Frejas bedste mandskab og siden haft en flot karriere hos blandt andre FC København, franske FC Nantes, tyske Hamburger SV og på det danske A-landshold, som ny direktør i Randers FC.

Kort forinden var Ole Nielsen præsenteret som ny sportschef, og Randers FC signalerede med de to ansættelser en frisk start og en ny retning for klubben.

På grønsværen slutter Randers FC 2015/16-sæsonen på en ganske flot 6. plads, hvilket også skulle blive Colin Todds sidste sæson i spidsen for Randers FC. Englænderen får en flot afskedskamp på hjemmebane den 29. maj 2016, hvor Esbjerg fB besejres 3-1 foran 8.541 tilskuere, der primært er kommet for at hylde Todd.

Ind som ny cheftræner hentes islandske Ólafur Kristjánsson, der i sin første sæson i spidsen for Randers FC skal prøve kræfter med den nye Superliga-struktur med et grundspil og et slutspil.

Randers FC ender i 2016/2017-sæsonen på 7. pladsen – og misser dermed lige nøjagtig medaljeslutspillet. Klubben vinder dog sit gruppespil, hvilket betyder en Europa League Play Off-finale mod FC Midtjylland, der bliver tabt 0-3. Men en absolut godkendt sæson.

Starten på 2017/2018-sæsonen bliver dog ikke god. Efter 11 runder er Randers FC placeret på sidstepladsen med blot syv point, og samarbejdet med Ólafur Kristjánsson stopper.

Ind som afløser blev hentet hollandske Ricardo Moniz, som Michael Gravgaard havde trænet under i sin tid hos tyske Hamburger SV, hvor Moniz var teknisk træner.

Det blev dog et kort bekendtskab. Efter små fire måneder med svigtende resultater blev Moniz fyret, og i kølvandet på den fyring stopper Michael Gravgaard som direktør i Randers FC.

Assistent Rasmus Bertelsen får ansvaret som cheftræner for resten af sæsonen, der handler om overlevelse i Superligaen.

Efter grundspillet i 2017/2018-sæsonen indtager Randers FC således 13. og næstsidstepladsen i Superligaen, hvilket betyder, at Randers FC indleder nedrykningsspillet med udsigt til at skulle spille afgørende nedryknings-play-off-kampe, hvor først FC Helsingør og derefter Lyngby Boldklub bliver besejret over to kampe. Dermed er billetten til Superligaen fornyet.

Søren P., Thomasberg og genopbygning (2018-2020)

I sommeren 2018 hentes Thomas Thomasberg ind som ny cheftræner. Thomasberg, der tidligere har været i Randers FC som assistent under Colin Todd fra 2013 til 2016, kommer til fra Hobro IK, som han havde ført til oprykning.

Sammen med den øvrige stab og et nyt sportsligt setup, blandt andet med Søren Pedersen som ny sportsdirektør, kommer der igen stabilitet og ro over klubben.

2018/19-sæonen byder på en 8. plads i Superligaen og en tabt Europa-League-Playoff-finale ude mod Brøndby (2-4), mens 2019/2020-sæsonen kaster en 7. plads af sig.

Mesterskabsslutspil og pokaltriumf (2020-2021)

Sæsonen 2020/2021 bliver en milepæl i Randers FC's historie. For ikke nok med, at det endelig blev til en plads i 3F Superligaens mesterskabsspil via en fornem 5. plads i grundspillet, så blev det også året, hvor klubben atter kunne løfte trofæet i pokalturneringen Sydbank Pokalen.

Pokalfinalen blev spillet på THOR Park i Aarhus, hvor SønderjyskE blev besejret med imponerende 4-0 på scoringer af Erik Marxen, Simon Piesinger og Mathias Greve (2). En fantastisk dag, der også betød, at nye eventyr ventede forude – blandt andet med udsigt til en række europæiske kampe.

Europæisk eventyr og i Mesterskabsspillet (2021-22)

Pokaltriumfen i 2021 gav europæisk adgang til sæsonen 2021/22. Første etape var en playoff-kamp om deltagelse i Europa League. Her var Randers FC-spillerne tæt på at skabe sensationen mod de tyrkiske giganter fra Galatasaray, der dog trak sig sejrrigt ud af dobbeltopgøret med samlet 3-2.

Derfor endte Randers FC med at skulle spille i den nye Europa Conference League-turnering, hvor man blev direkte kvalificeret til gruppespillet. Det første europæiske gruppespil i klubbens historie! Modstanderne hed AZ Alkmaar fra Holland, CFR Cluj fra Rumænien og FK Jablonec fra Tjekkiet. Randers FC endte på andenpladsen og sikrede sig dermed videre adgang. Her trak man dog det engelske storhold Leicester City med den danske landsholdsanfører Kasper Schmeichel på holdet. Efter en flot præstation blev det dog til et europæisk exit efter et uforglemmeligt eventyr.

I den hjemlige andedam kvalificerede man sig endnu engang til Mesterskabsspillet, hvor det endte med en sjetteplads.

Tredje Mesterskabsspil på stribe: Tak til Thomasberg - Bertelsen tager over (2022-23)

Sæsonen starter fremragende for Randers FC, der går ubesejret igennem de første ti runder af 3F Superligaen og topper tabellen. Det går dog derefter i den helt anden retning. I efterårets resterende syv kampe bliver det nemlig kun til to point, og den ellers så sikre plads i Top 6 er ved at fordufte. Det lykkes dog at komme godt ind i 2023, og i sidste runde af grundspillet sikrer Randers FC pladsen i Mesterskabsspillet med en 1-0-sejr over bundholdet AaB i Aalborg.

I januar 2022 har netop AaB været ude med snøren efter cheftræner Thomas Thomasberg. Som spiller har nordjyske Thomasberg selv været AaB-mand og blandt andet vundet danske mesterskaber med klubben. Sportsdirektør Søren Pedersen har dog sat et højt prisskilt for succestræneren, og skiftet bliver ikke til noget. Væk skifter Thomasberg dog i foråret 2023 lige efter, at han har været med til at sikre den tredje Top 6-placering i træk. Klar med checkhæftet står nemlig FC Midtjylland, der på skuffende vis har misset Mesterskabsspillet og skal finde sæsonens tredje cheftræner.

Afløseren for Thomasberg er allerede klar i kulissen. Nemlig assistenttræner Rasmus Bertelsen som i foråret 2018 stod i spidsen for og fuldførte mission overlevelse. Efter fem år i skyggen af Thomas Thomasberg bliver det klubmanden Bertelsens tur, og han starter med at gå ubesejret igennem de første fire kampe i Mesterskabsspillet, hvor det blandt andet bliver til en flot hjemmesejr på 1-0 over mesterskabsfavoritterne fra F.C. København og en nedsabling af Brøndby på Vestegnen. Hele 4-0 vinder Randers FC på den ellers så svære udebane. Første nederlag er på udebane i Viborg, hvor man taber 3-1. Runden efter taber man også med samme cifre til Brøndby på hjemmebane, og det bliver faktisk til fem nederlag i streg, inden Randers FC slutter i Parken med at spille 1-1 mod F.C. København, der bliver fejret for deres mesterskab.