Som Randers FC-fan er der forskellige måder at opleve en hjemmekamp på Cepheus Park Randers.
Vores sæsonkortholdere sidder mestendels på den øvre del af Sparekassen Kronjylland-tribunen, mens nogle også har et kort til en unummereret plads og derfor selv kan vælge blandt øvrige pladser på de nedre tribuner.
Stemningsfansene står på den nordlige tribune, Rasmus Jakobsen og Lundemose Byg-tribunen, hvorfra de synger og klapper i stor stil.
I det nordøstlige hjørne på den øvre tribune, Krifa-tribunen, holder vores populære Familieafsnit til. Her kan ungerne boltre sig i et lille legeland, på en boldbane og med aktiviteter af vores fantastiske frivillige, mens de voksne kan sidde og se fodbold.