04.04.2023 10:10

Fremad For Fællesskabet

I projektet Fremad For Fællesskabet tilbydes særligt udvalgte borgere fra 18 år og opefter bosiddende i Randers, et talentforløb og et unikt indblik i livet som professionel fodboldspiller i Superligaen. Indsatsens målgruppe er kendetegnet ved sociale og/eller psykiske udfordringer, misbrug eller hjemløshed. Det er desuden borgere, der står uden for arbejdsstyrken og har et begrænset netværk. 

Projektet løber fra primo 2026 til ultimo 2027.

"Det bedste ved at være med i Fremad For Fællesskabet er at være en del af et fællesskab og få nye venner. "

Deltager, Fremad For Fællesskabet


Gennem et tæt samarbejde med SAM Foreningen, og med udgangspunkt i Randers FCs sportslige talentarbejde, har Randers FC udviklet et forløb, som giver deltagerne et unikt indblik i superligalivet og skaber et fællesskab blandt deltagerne. Forløbet består af en række varierende aktiviteter, herunder fodboldtræning på bane, fysisk træning, teambuilding samt taktisk undervisning og øvrige oplæg. Alle aktiviteterne afsluttes med fællesspisning og evaluering. 

Samarbejdspartnere

SAM Foreningen
Projektet er støttet af Social- og boligstyrelsen

Kontakt

Har du spørgsmål eller vil du høre mere om projektet? Kontakt Eline Vemmelund Skov på [email protected] / 92 15 21 98.