2020-2022 TACBIS
26.06.2026 09:24
I forskningsprojektet TACBIS (TAckling ColourBlindness In Sports) var Randers FC med til at afdække en udbredt, men ofte negligeret udfordring i sport, nemlig farveblindhed. Foruden hverdagsgenerne medfører farveblindhed også, at man som tilskuer eller tv-seer kan have svært ved at skelne mellem to hold. Farveblindhed er også ofte den ’ukendte’ årsag til, at fortrinsvis børn og unge mennesker stopper med at spille fodbold. Med udgangspunkt i ovenstående problemstillinger, var TACBIS' formål at kortlægge, hvad der kan gøres for at højne tv-oplevelsen for den farveblinde og for at få børn og unge til fortsat at dyrke fodbold trods synshandicappet. Randers FCs opgave var bl.a. at medvirke til dataindsamling, herunder testning af egne spillere. Superligatruppen afprøvede ligeledes øvelser med farveblindheds-benspænd, ligesom vi medvirkede til udvikling af en ny test for farveblindhed som supplerende til de klassiske Ishihara-tavler.
Projektperiode: 2020 - 2022
Partnere: Nyt Syn Randers, Oxford Brookes University, European Football for Development Network (EFDN) (organisationen er i dag ophørt) og en række fodboldforbund.
Finansieringspartner: EU Erasmus+ Sports Programme
Nedenfor ses tre videoer, der eksemplificerer Randers FCs arbejde med TACBIS-projektet.
