2017-2024 Minipraktikanter

29.06.2026 10:44

Skru tiden tilbage til slutningen af året 2017. En af Randers Kommunes specialskoler, Vesterbakkeskolen, er på besøg til en eksklusiv rundvisning på Cepheus Park Randers – hjemstedet for byens professionelle fodboldklub. Da gruppen af elever når vaskerummet, går en af eleverne i baglås af fascination grundet klubbens to store højkapacitets vaskemaskiner. Det viser sig, at drengen foruden at have en autisme-diagnose, har en vidtspændende interesse i vaskemaskiner. Oplevelsen blev startskuddet til den indsats, der fik navnet 'Minipraktikanter'. Igennem 7 år har adskillige unge været tilknyttet Randers FC som minipraktikant. Stillinger fra service- og kantinemedarbejder til holdleder, 'fitnessvedligeholder', pedel og konferencemedarbejder er blevet afprøvet. De unge har oplevet stor progression i arbejdsmarkedsrettede kompetencer, øget livskvalitet, forhøjet selvværd og tro på egen kunnen. Ultimo 2018 blev Randers FC kontaktet af UEFA med henblik på deltagelse i deres #Equalgame-kampagne, der centrerer sig om diversitet og inklusion i fodboldverdenen. Gennem en professionelt produceret dokumentarfilm, blev minipraktikanterne og arbejdet hermed, portrætteret. Filmen fik tusinde af visninger og var medvirkende til, at Randers FC besøgte Go' Morgen Danmark og yderligere blev indstillet til – og vandt - Dansk Boldspil Unions ”En del af noget større pris” i forbindelse med Dansk Fodboldaward 2019.


Projektperiode: 2017 - 2024
Partnere: Randers Specialskoler