Thomasberg efter OB-remis: Fair nok resultat

25.07.2021 14:05

Cheftræner Thomas Thomasberg er tilfreds med det ene point.

- Alt i alt var det et fair nok resultat af en ganske fin fodboldkamp.

Thomas Thomasberg er tilfreds med det ene point set i lyset af 2. halvlegs afslutning, hvor et dygtigt OB-hold var tæt på at score sejrsmålet.

Cheftræneren ville dog ønske, at hans mandskab kunne spille alle 90 minutter, ligesom de gjorde i det første 70 minutter i dag, hvor kronjyderne var godt med.

Randers FC er dog stadig ubesejret efter de første to kampe i 3F Superligaen, og Thomasberg kalder det en fin start med fire point efter de to første kampe.

Thomas Thomasberg er sponsoreret af Hvidsten Kro.