Målet er Sundhed: Kristrup Skole godt kørende

Martin Albrechtsen — 16.06.2022 23:56

Kristrup Skoles 6.klasseelever besøger Bilka med Randers FC-bussen for at lære om ernæring og sundhed

CSR-projekt "Målet er Sundhed" er godt kørende. Bogstaveligt talt.

Kristrup Skoles 6.-klasseelever bliver i videoen her fragtet til og fra Bilka Randers med Randers FC-bussen.

Eleverne har været i Bilka Randers for at arbejde med varedeklarationer som led i undervisningsprojektet, der tilbyder et ernæringsfornuftigt og aktivt liv for 6. klasserne i Randers Kommune.

Det er Bilka Randers, der har indstillet ”Målet er sundhed” til at få del i donationerne fra Salling Fondene, som er med til at finansiere projektet. Og det glæder varehuschef i Bilka Randers, Jan Møller, at kunne være med til at gøre noget godt for byen og byens børn. 

Projektet forsøger at blive klogere på, hvordan man forebygger en tendens af stigende personer med højt BMI i den vestlige verden.

Projektet udføres med støtte fra og i samarbejde med European Football for Development Network , Erasmus +, Salling Fondene og Randers Kommune